Vær opmærksom på at YouTube sætter cookies på din computer/tablet/mobil ved afspilning af videoen. 

Vi håber, at mange har oplevet, at vi har klippet og sendt gækkebreve på forskellig vis og at I er med på ”Gækkelegen”

Mere end noget andet, handler Kulturby Aarhus 2017 om det at gentænke. Let’s Rethink signalerer, at Aarhus 2017 vil omdanne Region Midtjylland til et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kan spire og gro. Det alternative for os er i denne sammenhæng, at vi ikke kun sender gækkebreve til forældre og bedsteforældre, som vi har tradition for, men også til andre. Vi har sendt til Kulturchef - John Bøgelund Frederiksen, Kulturby 2017 – Direktør, Rebecca Matthews og Sekretariatet, Borgmester - Steen Vindum, Børn - og unge udvalget - Søren Kristensen, Børn - og Familiechef - Ken Engedal, Sektionsleder Dagtilbud - John Gejl, Kulturkonsulent - Ghita Warrer og til MidtJyllands Avis.

D. 3.4 får de besked om hvem gækkebrevene er fra. John og Ken har allerede gættet det, så nu skylder vi dem påskeæg

Med dette vil vi gerne lave en lille happening og har valgt disse personer fordi de er betydningsfulde personer for os. De har indflydelse på, hvilke rammer og muligheder vi har for at børnene kan trives og udvikles til livsduelige hele mennesker. Vi sætter pris på at de taler vores sag og skaber de bedste forhold for børnene og tænker, at børnene er værd at investere i til gavn for fremtiden.

For os betyder Gækkebrevet:

  • At man oplever, at høre til og være en del af et fællesskab, der laver noget sammen.
  • At man mestrer flere færdigheder, man skal fordybe sig, klippe, skrive, dele, holde på en hemmelighed, vente med spænding og håbe m.m.
  • Det er en folkelig tradition, som vist kun findes i Danmark, vi vil gerne holde denne tradition i live, som en kulturel værdi til glæde for gamle og unge.