April 2017

Kære forældre.
Personale, Aktiviteter, Gækkebreve, Affaldsindsamling, Påskefest

gækkebreve

Personale

Selam Tekle startede d. 20.3 i virksomhedspraktik og skal være her til 18.6.2017. Selam skal prøve, at være på det danske arbejdsmarked og bliver endnu bedre til dansk. Vi kender Selam da hun var her i en periode i 2015, inden hun gik på barsel. Så velkommen tilbage.

Monika Larsen kommer i virksomhedspraktik i 4 uger pr 18.4.2017. Hun vil primært følge Lilli og gr. 3.

Souschefstilling:

Som I ved, søger vi pr. 1.8 en ny Souschef, da Mie går på efterløn. Stillingen er slået op med ansøgningsfrist d. 6.4. Der er stor interesse og mange har været på besøg for at ”kigge” lidt på os. Bestyrelsen forventer, at afholde samtaler i uge 16 eller 17.

Børn

Velkommen til Mathias, der starter d. 18.4.i gr. 4/3

Gr. 1 er kun en uge i Blåbærhuset, i denne omgang?

Det har vi gjort for at få kalenderen til at gå op i den sidste ende. Gr. 1 har mange ting på programmet og vi vil gerne at de er i Tyttebærhuset når vi skal holde afslutning for dem i uge 25.

Solcreme

Vi forventer, at børnene har fået solcreme på hjemmefra om morgenen. vi smører gerne ekstra ved frokosttid, på udsatte steder - arme, nakke osv. Vi har creme i børnehaven til det.

Danse

Vi fortsætter med at danse og lege danselege. Engang kan vi måske optræde med det?

Påsken

Vi skal have påskefest, hvor vi skal finde de æg som påskeharen har gemt. Vi skal lege påskelege, klippe påske-ting m.m.

Foråret er over os

Vi har fået jord og hestemøg i urtehaven og nu skal vi snart til at så. Så der er stadig en masse arbejde, at gøre derude.

Samlet affald.

Vi har samlet en del affald efter skovsvin, men vi kan ikke forstå, at der er nogen der smider affald. Hvem er disse skovsvin? I Blåbærhuset kan I se et juletræ, som vi har pyntet med det affald vi har fundet. så selvfølgelig kan affald bruges til noget. Meennnn...

Gækkebreve

Vi håber at alle har oplevet, at vi har klippet og sendt gækkebreve på forskellig vis og at I er med på ”Gækkelegen”

Mere end noget andet, handler Kulturby Aarhus 2017 om det at gentænke. Let’s Rethink signalerer, at Aarhus 2017 vil omdanne Region Midtjylland til et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kan spire og gro. Det alternative for os er i denne sammenhæng, at vi ikke kun sender gækkebreve til forældre og bedsteforældre, som vi har tradition for, men også til andre. Vi har sendt til Kulturchef - John Bøgelund Frederiksen, Kulturby 2017 – Direktør, Rebecca Matthews og Sekretariatet, Borgmester - Steen Vindum, Børn - og unge udvalget - Søren Kristensen, Børn - og Familiechef - Ken Engedal, Sektionsleder Dagtilbud - John Gejl, Kulturkonsulent - Ghita Warrer og til MidtJyllands Avis. D. 3.4 får de besked om hvem gækkebrevene er fra. John og Ken har allerede gættet det, så nu skylder vi dem påskeæg

Med dette vil vi gerne lave en lille happening og har valgt disse personer fordi de er betydningsfulde personer for os. De har indflydelse på, hvilke rammer og muligheder vi har for at børnene kan trives og udvikles til livsduelige hele mennesker. Vi sætter pris på at de taler vores sag og skaber de bedste forhold for børnene og tænker, at børnene er værd at investere i til gavn for fremtiden.

For os betyder Gækkebrevet:
  • At man oplever, at høre til og være en del af et fællesskab, der laver noget sammen.
  • At man mestrer flere færdigheder, man skal fordybe sig, klippe, skrive, dele, holde på en hemmelighed, vente med spænding og håbe m.m.
  • Det er en folkelig tradition, som vist kun findes i Danmark, vi vil gerne holde denne tradition i live, som en kulturel værdi til glæde for gamle og unge.
Vores svar er denne lille film