Så er nogle af os vendt tilbage fra ferien og glæder os til at gense alle og høre noget af det børnene har oplevet.

Personale:
Velkommen til Anders Olsen, som afløser Mie som Souschef.

Anders skriver:
Kære forældre og børn i Tyttebærhuset

Nu nærmer tiden sig, hvor jeg skal begynde arbejdet som souschef i jeres børnehave og i den forbindelse vil jeg lige fortælle kort om mig selv.
Jeg er uddannet pædagog fra Jysk Pædagogseminarium i 2003. De sidste 14 år har jeg været ansat i børnehaven Valhalla i Tilst, hvor jeg de sidste ti år har drevet en skovgruppe, Naturpatruljen, hvor en mindre gruppe børn har været med i skoven en måned ad gangen. Jeg har opbygget en stor erfaring med natur - og friluftsaktiviteter, og jeg glæder mig meget til at bruge den i Tyttebærhuset og Blåbærhuset.
Min store interesse er naturen og jeg holder af vandreture, dykning og naturfotografering. Jeg bor på landet i et naturskønt område midt mellem Silkeborg og Randers sammen med min kone, Charlotte, og vores fem høns og to katte, samt en kæmpe have med masser af plads.
Jeg glæder mig meget til at begynde 1. august og lære jer og jeres børn at kende.

Med venlig hilsen
Anders Olsen

Velkommen til Charlotte V Petersen som starter i Jobpraktik d. 14.8. Vi forventer at hun følger Lilli og dermed mest gr. 2.

Børn:
Velkommen til alle nye børn i Tyttebærhuset. Pr. 1.8 har vi 57 børn og pr. 1.10 60 børn, og er dermed fyldt helt op. Vi glæder os til, at lære jer alle at kende og til, at vi i samarbejde med jer giver børnene en god hverdag i børnehaven, med masser af oplevelser, udfordringer og mange gode venner.

Husk, at børnene er vokset til en ny gruppe 

Gr. 1: Felix
Gr. 2: Nora, Christiane. Elisabeth og Theodor. Viggos forældre har valgt, at Viggo bliver i gr. 3
Gr. 3: Wilhelm, Frida, Norh, Sander, William, Oliver, Johanne, Josephine og Agnes.

Aktiviteter
Sommeren er ikke slut så vi håber, at vi kan lege med vand i det gode vejr.

Det er tid at høste i haven og i skoven rundt omkring os. Måske er der Blåbær og hindbær.
Vi synger høstsange, bla. om en majetærsker, så hvis I kommer forbi en sådan, må I gerne vise børnene den, så de oplever en i virkeligheden.

Vi skal lære de nye børn at kende og vise dem hele børnehaven ude og inde.

Kunst hele efteråret ”Faces” – alle vil arbejde med ”ansigter” løbende hen over efteråret. Flere skal besøge museet og se på ansigter, vi vil læse om ansigter og snakke om følelser og om hvordan vi ser ud når vi f.eks. er kede af det, sure, glade osv.

Er der børn, der ikke kan tåle creme og teatersminke, så vil vi gerne vide det – Måske får de malet et ”nyt” ansigt en af dag?

Vi vil tegne og lave kreative ting med fokus på ansigter m.m. – vi ser hvad det udvikler sig til. Gode ideer modtages gerne. Vi forventer, at udstille det hele i Multihuset til november.

Vi kommer nok også til at snakke om Silkeborgs historie i anledning af Regatta?

Husk at tilmelde jer: Som I kan huske foldede vi en masse Bispehuer sidst I alle var i Tyttebærhuset til Dansefest. Nu kan I tilmelde jer til at søsætte dem d. 18. august 2017 kl. 17. Vi håber, at I alle har lyst til at være med. Det gælder også de børn der starter 1. august og de der er holdt kan også tilmelde sig i Tyttebærhusets navn og deltage.
Se invitation – incl. link til tilmelding

Gr. 2 – vil i sensommeren begynde, at gå på besøg hjemme i hinandens haver. Vi vil naturligvis gerne bede jer forældre om lov til dette. Vi går hjem til jer på skift og leger i haven, sådan, at børnene kan se hvor hinanden bor. I skal ikke være hjemme og I skal ikke sætte noget frem til os. Vi vil typisk besøge 2 – 3 haver ad gangen og som regel have madpakke med, som Tina laver til os. Vi skal nok sige til hvilken dag vi besøger de enkelte børn.

Andet:
Vi har sendt enkelte fotos til en foto konkurrence, som Dansk Cyklelist forbund havde i forbindelse med gr. 1’s cykeluge i maj. Vi er så heldige, at vi har vundet 3 løbecykler + hjelme.

Fødselsdage – husk af aftale hvordan det skal fejres med personalet, så vi kan få det i vores kalender.

Kontanter – før ferie skete det nogle gange, at forskellige børn havde kontanter med i tasken eller i lommerne. Vi formoder, at det er tilfældigt, men det ser vi selvfølgelig helst ikke, vi mener ikke, at penge er legetøj.

Informationsmødet d. 22. august kl. 17. Alle er velkomne, nye som gamle hvis man gerne vil høre lidt om hverdagen i Tyttebærhuset, både det praktiske og det pædagogiske.

M.v.h. Personalet