December 2016

Kære forældre
Vi åbner i Sejs-Svejbæk Kirke til Lucia d.13.12, Vi tror på nisser, Juletræer, Julegaver m.m.

Tak

Vi vil gerne sige tak for den store opbakning børnene fik til kunstudstillingen i Multihuset, det er dejligt, at så mange havde mulighed for at komme. Børnene viste stolt deres værker frem og vi fik stor anerkendelse fra lokalområdet. Vi har aldrig haft så mange besøg som vi havde i år.

Husk at se nyheder på hjemmesiden –

I kan tilmelde jer Nyhedsmails, så får I en mail når, der er nyt på hjemmesiden.

Børn:

Velkommen til Viggo der starter i gr. 3

Personale:

Velkommen til Pippi Maria Groth Frausing. Pippi er studerende og skal være her til 31.maj 2017. Hanne er praktikvejleder for Pippi.

Maj har sidste dag d.23.12. Vi siger tak til Maj, som har bidraget med mange gode oplevelser. Maj starter på højskole til januar, vi ønsker hende alt godt.

Aktiviteter i december

Der findes altså nisser:

Vi leger en leg i hele december som går ud på, at der findes nisser. Hvis man er lidt bange for nisser eller ikke tror på nisser, fortæller vi børnene, at det er noget vi ”leger”.
Derfor vil I opleve, at ”nisserne” har været på spil i Tyttebærhuset og Blåbærhuset. Nisserne har forvandlet husene, så der er den rette julestemning fra morgenstunden d. 1. december.
Forældrene afleverer børnene som de plejer, men sæt gerne lidt tid af til at kigge jer omkring når I afleverer.

Lucia for alle grupper: tirsdag d. 13.12:

Lucia i Sejs Svejbæk kirke - vi åbner i kirken kl. 6.30. Gr. 1 børn skal møde senest kl. 7.40 for at være klar til Luscia optog kl. 8 hvor vi forventer, at alle andre sidder i kirken.
Bagefter er der boller og kaffe. Efter kaffen, ser vi kirken og hører juleevangeliet, alle er velkommen til at blive. Derefter går alle tilbage til Tyttebærhuset.
Gr. 1 forældre kan melde sig til at bage boller/lucia brød skriv om I vil på opslag i gangen.

Julegaver:

Alle børn vil pakke en julegave ind til jer? I skal huske at have den med hjem den sidste dag, inden I går på juleferie. Husk at den først må åbnes juleaften. Gaven lavede vi i oktober/november, "I kan ikke gætte hvad det er".

Bage pebernødder:

I løbet af december vil alle børnene få mulighed for at bage pebernødder, som de får med hjem.

Nissen med hjem:

Alle børn skal have en nisse med hjem i løbet af december.

Specielt til Gr. 1.: Vi vil gerne, at I tager et billede af nissen hjemme hos jer, hvorefter I sender det til Køkken telefonen tlf.: 29 28 32 22 som en sms. Vi vil vise børnene billedet til samling den næste dag, enten på projektoren eller på iPad’en. Her vil barnet fortælle om hvad nissen har lavet hjemme hos jer. I skal ikke skrive noget, kun barnets navn i sms’en. På den måde vil vi udfordre børnenes sproglige kompetencer, når de skal fortælle for kammeraterne.


Specielt til Gr. 2 og 3.: Vi vil meget gerne at I skriver i den lille bog, der følger med nissen. Max ½ side da vi har flere børn/nisser der skal nå at fortælle. Vi vil gerne, at børnene får en oplevelse af, hvad skriftsproget kan bruges til, og det er noget særligt, når det kommer hjemmefra.
Vi ønsker ikke at nissen har noget med, der kan deles ud.

Fortællehulen:

Hver dag i Blåbærhuset vil, der blive fortalt for børnene inde i hulen (tumlerummet) Det handler måske om nisser, dyr, lokaliteter vi kender og måske bliver der draget noget ind som det enkelte barn kan nikke genkendende til fra deres bagland. Vi har en direkte telefonlinje til julemanden, så ham snakker vi med hver dag.

Juledekorationer:

Børnene har i november samlet ting i skoven og i Blåbærhuset laver alle en juledekoration, som de får med hjem. Vi får hjælp af bedsteforældre, eller andre husvenner?

Besøg af julemanden og hans kone?

Vi håber, at vi får Besøg af julemanden og hans kone onsdag d. 21.12 – spændene!

Brugte juletræer.

Når julen er ovre og træet skal væk, er I velkommen til at læsse det af i Blåbærhuset. Her vil børnene laver huler af træerne og når de ikke kan mere, ender de på bålet.

Husk at der er lukket mellem jul og nytår:

Der er fælles feriepasning i kommunen, mellem jul og nytår.
d. 23.12 - Alle tilmeldte børn er i Tyttebærhuset.

Indskrivning til skole.

Det foregår elektronisk i uge 50. Huske ligeledes at meddele hvor der er skoleudsættelse.

Bakken – Kælke

I år vil vi gerne at de ikke kælkes på vores bakke, da vi lige har fået sået græs. (det har kostet 35.000 kr.) Med mindre, at der kommer så meget sne, at det ikke slides ned til græsset. Det gælder også uden for børnehavens åbningstid.

Hjemmesko

Hvis I ønsker at børnene har hjemmesko på i Tyttebærhuset når de ellers er i skoven, har vi brug for et ekstra par i kurven i Tyttebærhuset. Det er ikke praktisk muligt for os at fragte dem frem og tilbage.

Nye takster for dagtilbud i 2017.

Det nye takstblad er tilgængeligt på hjemmesiden. Takstblad Dagtilbud 2017


Med venlig hilsen Personalet