Februar 2016

Kære forældre. Touch-skærm, Fugle temaet, Museum Jorn, Fuglebrættet, Sølvmærke

Sne ved Hattenæs

Børn

Velkommen til Jeppe i gr. 4 – lillebror til Thomas i gr. 2

Touch-skærm

Som I måske har bemærket har vi fået en stor touchskærm på troldestuen. Den vil personalet blive instrueret i d. 2.2. Vi forventer, at der kan arbejdes på skærmen af flere børn på en gang. Vi skal dog først finde relevante programmer. Vi kan selvfølgelig bruge skærmen på samme måde som vi kan bruge vores projekter, hvor vi via appel Tv kan vise det vi har lavet på iPad m.m.

Se mål for medieleg i tyttebærhuset

Aktiviteter

Fugle temaet er kommet godt i gang – Astrids bedstefar Hans Otto kom med masser af fugle som var spændende at se på.

Vi synger mange forskellige sange som handler om fugle, Berit vil forsøge at samle en kopi af sangene i en mappe på pulten.

Gr. 1 laver Sprælde-fugle, som vi forventer skal udstilles på Museum Jorn i april
Gr. 2 laver fugle der skal hænge i loftet og de har lavet Ugler der står i vinduet
Gr. 3 ved efterhånden en masse om svaner.
Fuglene fodres både i Tyttebærhuset og i Blåbærhuset med vores hjemmelavede fuglekugler, som gr. 2 har lavet.
Der kommer endnu ikke så mange fugle i Tyttebærhuset, med vi håber at fuglene får øje på fuglebrættet med alt det gode mad. (ellers har gr. 3 fået øje på det og smagt lidt på det gamle brød, men nu har de vist forstået at det er til fuglene!) I Blåbærhuset kender de os og ved at der er mad til dem, her er både, Blåmejser, Sumpmejser, Spætmejser, Rødhals, Krager, Skovskade, Træløber og en Spætte
I Tyttebærhuset har vi set solsorten og Grønsisken som lige er kommet fra det sydlige Europa.

Ellers oplever vi en masse snak om fugle. Om hvad de hedder hvor forskellige de ser ud, hvor de lever. Hvad de lever af, m.m.

I uge 6 vil alle koncentrerer os om Fastelavn – gad vide om nogen kommer udklædt som fugle til fastelavnsfesten d. 8.2?

Køkken

Tina drager til Herning for at få overrakt sit/vores økologiske sølv spisemærke på fødevaremessen Foodexpo, der løber af stablen i Messecenter Herning den 6.-8. marts 2016.