Februar 2018

Kære forældre. Kostordning. Drikkedunke, Ler i skovbunden, Tur til Regnskoven, Madpakker

Ferie – Påske og Kr. Himmelfart:
Det er nu muligt at tilmelde sig fællesferiepasning vedr. påsken og Kr. Himmelfart. I vil automatisk kunne se det både på jeres App, på DayCare.

Tilmeldingsfrist til den 23. februar.

Sådan behandler vi data om børnenes trivsel – se pdf

Kostordning
Ifølge Dagtilbudsloven skal forældrene som gruppe mindst én gang hvert andet år og
højst én gang om året have mulighed for at fravælge en forældrefinansieret kostordning.
Der afvikles valg i alle lige år.
Ifølge lovgivningen er det i udgangspunktet forældrebestyrelsen, der kan tage stilling til et
fravalg af kostordning.
Inden udgangen af april skal bestyrelsen tage stilling til kostordningen.
Generelt er der stor tilfredshed med kostordningen i Tyttebærhuset, vi har i alle tilfælde ikke hørt andet. Så bestyrelsen og personalet anbefaler, at vi fortsætter med ordningen.
Skulle du have indsigelser mod dette, så modtager bestyrelsen gerne dine kommentar inden d. 11.4.2018 Skriv til Berit brh@silkeborg.dk eller vores formand Ole Skjærbæk: oleskjaerbaek@hotmail.com

Drikkedunke med hjem fra Blåbærhuset hver dag.
Vi vil gerne at børnene har en ren drikkedunk med i blåbærhuset hver dag. Vi tænker at det er lidt uhygiejnisk, at bruge den samme dunk en hel uge uden at den bliver vaskes af.
Derfor kommer den retur sammen med madpakken.

Snack i madpakkerne?
Hvis der er ostehapser, frugtstænger og andet med i madpakken, vil vi gerne at det er åbnet hjemmefra, klip enden af, eller åbne det halvt. Det taget meget lang tid at åbne 20 ostehapser. Vi opfordre børnene til selv at kunne, men det er svært for dem. Så det vil være en stor hjælp og en større tilfredshed for børnene, hvis de selv kan åbne alt deres mad. Tænk også på brug af husholdningsfilm, hvis der er meget på kan børnene ikke selv tage det af. Vi anbefaler gammeldags madpapir, for det må de også smide på bålet bagefter og det er et ”hit”

Rette overtøj på?
Det tøj I har aftalt med børnene, at de skal have på når de skal ud at lege, ser vi gerne hænger på knagen, så børnene selv kan nå det. Kurven er til ekstra tøj.

Vi vil gerne hjælpe og støtte børnene, men målet er at det de selv kan, skal de selv gøre. Det giver en meget større frihed og tilfredshed for børnene, når de ikke skal stå og vente på at vi kan hjælpe dem. Ellers opfordre vi også børnene til de skal øve sig, at prøve selv og selvfølgelig at hjælper hinanden.

Fødselsdage
Husk at aftale med primærvoksne, så vi kan få det i kalenderen.

Aktiviteter med børn:
Vi har Fastelavnsfest både i Tyttebærhuset og i Blåbærhuset. Børnene kommer udklædt hjemmefra og vi slår katten af tønden.

Tur til regnskoven d. 28.2, med afgang fra Tyttebærhuset kl. 8,45. Vi bliver hentet af en stor bus og vi forventer at være hjemme kl. 15.30
Vi vil gerne hvis alle børn kan have en god stor madpakke med og en drikkedunk.

Vi har ekstra personer med, forældre, bedsteforældre og frivillige. Det gør det muligt at gå rundt i små grupper og opleve Regnskoven. Vi er også så heldige at Anders kender Regnskovens personale, og har aftalt med dem, at de fortæller os om nogle af dyrene.

Skovbunden i havestuen.
Gr. 3 har hentet lidt at skovbunden ind i havestuen og her følger vi med i hvad der spire op. Vi kan d.d. se skvalderkål, og vi har leget med en lille løbebille og en bænkebider, der er vågnet op her inde i varmen. Vi optager forløbet med timelaps og ser om vi kan få noget sjovt ud af det efterfølgende.

Mappe om skovbunden.
I mappen på skænken samler vi sange og andet om skovbunden, I er velkommen til at kigge i den. I kan evt. tage foto af sangene, eller finde dem på nettet, for børnene vil gerne synge om dyr og insekter i skovbunden.

Gr. 1 – Ler
Mandag d. 26.2 tager gr.1 til Lysbro, hvor de skal ud i skovbunden og finde ler. Vi tænker, at børnene skal opleve, at få lov til at smatte rundt i leret og forventer derfor, at de bliver meget beskidte. Derfor skal de have regntøj oven på flyverdragt/termotøj. Mere om det når tiden nærmer sig. Vi vil lave interaktivt kunst, som Jorn måske kunne finde på. Bruge alle sanserne og slå os løs, tage billeder og måske filme det? Vi ser hvad der sker!

Skøjtehal Gr. 1
D. 19.2 kan gr.1 komme i skøjtehallen. Hvis der er forældre, der kan stå på skøjter og gerne vil med, så bare giv lyd. Se kalenderen hvad I skal huske den dag!

Bevægelseslege i Multihuset
Vi låner Salen i Multihuset huset, nogle enkeltstående dage i denne mørke tid, der er mere plads. På tværs af grupperne leger vi forskellige lege, med bolde, balance, puste- og løbelege m.m.