Kære forældre.

Vi har sluttet år af med den dejlig december måned, med masser af nissesjov, klip, pebernødder, Lucia, julesange, julehistorier og ikke mindst besøg af julemanden. Vi vil gerne sige tak for året der er gået og ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår.


Nye børn:
Den 2. januar skal vi sige velkommen til Cornelia, der starte i gr. 3.

Personale:
Mads er taget på Højskole, ham kommer vi til at savne. Desværre er der ikke midler til at ansætte en anden.

Halvårstema 2018 ”Skovbunden” for alle.
Vi skal ud og undersøge skovbunden på nært hold. Målet er at børn og voksne får større kendskab og glæde til skovbunden, året rundt. At vi får fokus på vigtigheden af at, der er insekter, samt styrke sanserne og motorikken i skovbunden.

Personalet har hver valgt et insekt eller et dyr, som de vil ”opsøge” og ”undersøger” sammen med børnene. Måske finder vi ikke dyrene lige med det samme, hvis der skulle være sne og kulde, men jagten er sat ind. Vi har købt et nyt mikroskop og vi har et slangekamera, så måske teknikken kan hjælpe os.

Gr. 1 har lånt en Keramikkasse fra Museum Jorn, så de starter med at lave noget med ler og skal ud i skovbunden og finde ler. Til Maj forventer vi, at gr. 1 udstiller på Museum Jorn

Listen er lang over alle de ideer vi har, så vi håber, at I opdager det undervejs. Men gode ideer modtages selvfølgelig altid.

Vigtige datoer:
Husk at se kalenderen på hjemmesiden.