Januar 2020

Godt Nytår, De brugte juletræer? Tak for julehilsner, Halvårstema "Træer", Gr.4/gr.1

Vær opmærksom på at YouTube sætter cookies på din computer/tablet/mobil ved afspilning af videoen. 

 

Tak for de mange julehilsner og en dejlig december. Vi har været ramt af influenza men der har alligevel være tid til med masser af julehygge og ikke mindst en dejlig formiddag i Sejs-Svejbæk Kirke, hvor de fleste at jer deltog.

Velkommen til 2020, hvor vi med glæde ser frem til masser af spændende oplevelser sammen med jeres børn.

Velkommen til Emma og Thor i Gr. 4.

Personale

Pr. 27.1. til 13.3 2020 ansætter vi Katrine Terkildsen som vikar, da Mads afvikler ferie/barsel, på den anden side af jorden – Australien, god tur til ham og familien.

Aktiviteter

Vores halvårstema er ”Træer”

Alle de voksne har hver valgt et træ, som de vil gøre sig kloge på. Finde ud af hvad deres træ kan give af inspiration og oplevelser sammen med børnene.
Vi vil synge om træer, tegne træer, klatre i træer, finde ud af hvem der bor i træerne, hvad træer kan bruges til m.m.
Hvis I har kontakter til nogen der kan bidrage eller har andre relevante indgangsvinkler til træer, så høre vi gerne.
Mere om det i løbet at det næste halve år.

Legepladsen

Som I kan se har vi fået nye gyngestativer og cykelbanen er snart færdig.

Brugte juletræer.

Vi vil gerne have jeres bruge juletræ i Blåbærhuset. Her vil børnene bygge huler af dem hen over foråret.

Gr 4 (årgang 2017) også lidt betydning for gr. 1.

Pr. 1.1. har vi 3 børn i gr. 4 og derefter kommer der en ny hver måned.
Vi vil gerne, at gr. 4 starter som sin egen gruppe pr. 1.1. i stedet for at følge gr. 3, som vi måske før har sat i udsigt. Gr. 3 har 22 børn så det er mange små børn at have i Blåbærhuset hele dagen.
Gr. 4 skal derfor altid møde i Tyttebærhuset, og Anders er primærvoksen.
Vi bestræber os på at lave en mødeplan, så Anders er i Tyttebærhuset så meget som muligt med gr. 4. Men der vil være uger hvor han ikke er her, men så er alle vi andre her og vi skal nok tage hånd om alle børn.
Anders skal i Blåbærhuset med andre grupper og han er også primærvoksen for gr. 1 og skal derfor også varetage deres interesser.
Gr. 4 vil have besøgsdage i Blåbærhuset, så de oplever skoven og livet derude. Her får de rygsæk og madpakke med, som Tina laver i starten. Senere på foråret vil vi spørge jer om at have madpakke med hjemmefra, så de også prøver det.
Hvis vi ved på forhånd, at de skal på besøg i Blåbærhuset skriver vi det i kalenderen, ellers vil det være vind og vejr, der bestemmer hvilke dage det bliver.
Spørg endelig hvis der er behov for det.
Der kommer et velkomstbrev i det nye år, til de der ikke har modtaget det endnu.
Samt en invitation til alle i gr. 4 til et informationsmøde d. 27.1 kl. 16.45 - 18, hvor vi har en forventning om at alle kan deltage.