Juli 2014

Kære forældre

Fotoalbum, Artikel til ferielæsning og rigtig god sommer til alle.

Sommerfest

Tak for jeres opbakning. Vi håber at I fik et lille indblik i nogle af de lege vi leger og at I fik snakket på kryds og tværs. Børnene glædede sig til at I skulle komme og vi har bagefter snakket med børnene om dagen. Det er, en god fælles oplevelse, der er med til styrke fællesskabet.

Gr. 1 i SFO

De børn der er tilmeldt pasning i uge 31 starter i SFO’en mandag i denne uge. Vi har aftalt med SFO’en og de andre børnehaver i Sejs/Laven, at vi ikke sender personale med de fire dage hvor I ellers betaler for en børnehaveplads. Vi sender i stedet for midlerne til SFO’en, som de så kan administrere.

Fotoalbum – Dig og mig, min familie og mine venner

Hvis I har lyst og har mulighed for det vil vi gerne hvis I vil lave 1-2 A4 sider (i en plastlomme) med Fotos af barnet med sin familie, dagplejer/vuggestuepædagog og andre nære relationer.
I Tyttebærhuset har vi så en mappe hvor vi samler siderne, den vil vi kigge i, når vi har brug for at tale om familie og venner.

Aktiviteter

Uge 27 og 31 vil stå i oprydningens tegn, skabe vil blive tømt og ting vil blive sorteret. Legetøjet vil blive vasket af og gennemgået og ønskesedler om nyt legetøj m.m. vil bliver skrevet. Alle må hjælpe til.

Børn

Vi skal sige farvel til de børn der skal i SFO fra august, det er altid vemodigt men vi glæder os over den udvikling de har været igennem, det er mange ting de har lært i den tid de har gået i børnehaven. De har fået mange gode erfaringer, som de vil drage nytte af i skolen.

Vi har også sagt farvel til Svend fra Gr. 3 familien er flyttet til Galten
Tak for den fine kurv og parasollerne, det vil vi nyde i sensommeren og tænke på jer.

Artikel til ferielæsning – Børn er små konger og kontorchefer.

Børneopdragelse er blevet demokratiseret og det er både godt og skidt. Godt fordi børn møder stor anderkendelse og dårligt fordi det har betydet, at børn er blevet opgraderet til små voksne. Mange moderne børn får ansvar for ting som mor og far ellers skal tage ansvar for.
I børnehaven møder vi ofte børn, der har det svært med af andre børn og voksne vil bestemme over dem. De er vant til at blive spurgt om hvad de vil. Det er svært for dem at lytte til de andre børns ønsker og behov, da de selv har brug for at bestemme og have kontrol. De har fået et (for) stort ansvar derhjemme og det vil de gerne beholde. Vi bryder os jo heller ikke om som voksne, hvis nogen tager vores ansvar fra os – det vil vi kæmpe for at beholde.
At drage omsorg for sine børn er også at sige ”Nej” når det er nødvendigt.

http://m.bt.dk/?article=28291158-Psykologer-Danske-boern-er-smaa-konger-og-kontorchefer

Vi ønsker alle en rigtig god sommerferie og glæder os til at se jer igen efter ferien.