November 2015

Kære forældre. Flyverdragter til børn fra Syrien,Farvel til Mads og Jesper,Goddag til Anette K,Børn aktiviteter, Kunstudstilling i Sejs,Personaledag i Multihuset,Hjemmeside link, .

Personale

Mads Frisch – skal ind til Garden og har sidste dag d. 30.11.
Jesper har sidste dag d. 13.11, hvor hans jobpraktik i Tyttebærhuset slutter.

Pædagog Anette Kidmose Hansen starter i jobpraktik mandag d. 16.11 og vil være her de næste 4 uger.

Børn aktiviteter

Alle arbejder i atelieret på skift til det store Kunstprojekt som udstilles i Multihuset d. 21-22. november. Der bliver tegnet ørne, trolde, engle m.m.
Invitation følger, men sæt kryds i kalenderen, børnene glæder sig til at vise deres ting frem, så vi håber at I har mulighed for at kigge forbi.

Vi starter med morgenmustik på loftet, enten torsdage eller fredage vil grupperne på skift komme på loftet og lave ”morgemustik”, som er ”gymnastik, mystik, musik” om morgenen.

I november vil der også blive lavet teater for hinanden.

I Blåbærhuset kommer der fisk i akvariet igen.

Husk at vi har Lucia fredag d. 11.12 kl. 8 i Sejs-Svejbæk Kirke + morgenkaffe.

Personaledag:

Mandag d. 30.11 holder vi personaledag. Dvs. at vi vil arbejde uden børn med et fagligt emne og planlægning.

Det er dejligt at så mange har mulighed for at finde en løsning denne dag. Vi har 7 børn tilmeldt pasning og vi mangler svar fra 10, så dem kommer vi efter her i løbet af november. Mads og Maj + Anette Kidmose vil være sammen med børnene denne dag

Flygtninge – Flyverdragter?

På Samsø er der flygtningebørn fra Syrien, der har tilbud om at kommer ud i en skovbørnehave. Men de mangler flyverdragter, for at holde varmen. Hvis I har en flyverdragt/vintertøj i overskud, vil vi samle dem og Kaj vil sørge for at de kommer til Samsø. Sidste frist for indlevering mandag d. 16.11 i Tyttebærhuset eller Blåbærhuset. På forhånd tak.

Tyttebærhusets hjemmeside:

Det er muligt at få sendt en mail, når der er nyheder på hjemmesiden.

Tilmeld dig på forsiden ”Nyhedsmail”

Forældremøde

Tak for jeres deltagelse og jeres tilbagemeldinger.
Se den nye sammensætning af bestyrelsen og støtteforeningen.