Tyttebærhusets kostpolitik

Tyttebærhuset og Blåbærhuset dufter af nybagte boller, kogte rødbeder, eller måske jordbærgrød?

Kontrolrapport d. 28.11.2018

Da børnene opholder sig en stor del af tiden i institutionen, vil vi være med til at give børnene mulighed for at udvikle gode spisevaner. Vi vil også give dem gode smagsoplevelser, med lyst til at smage nyt i samvær med andre.

Vi har som forældre og personale et ansvar for børnenes kostvaner, idet dårlig ernæring ofte er årsag til fedme samt diverse sygdomme senere i livet.

Børnene tager aktiv del i den madlavning der foregår i Tyttebærhuset, når det er muligt. Vi sår og høster frugt og grønt.
Vi har selv en lille urtehave hvor børnene også er med fra frø til grøntsag, disse grøntsager bruger vi selvfølgelig også.

Inden vi spiser i Tyttebærhuset vasker børnene deres hænder, og ofte hjælper de med borddækningen. Vi samles om bordet, og forsøger at skabe hygge, nærhed og ro om maden, vi bestræber os også på at børnene bruger kniv og gaffel

Måltidet er ikke bare noget der skal overstås, men en hyggestund på dagen, hvor vi prioritere tid til dialog med en mindre gruppe børn.

Morgenmad: Børnene har mulighed for at spise morgenmad fra kl. 6.30 til 7.30. Vi har havregryn og cornflakes med mælk. Husk på, at en sund og god morgenmad giver en god start på dagen 

Formiddagsmad: Børnene samles gruppevis kl. 9.30 og får et sundt måltid bestående af brød, grønt, frugt osv.

Eftermiddagsmad: Ca. kl. 14.30 inviteres børnene ind for at spise rugbrød med smør, gulerødder og lidt stykke frugt. Der er en voksen der søger for at alle børn får tilbud om at få eftermiddagsmad.

Fødselsdage: Barnet deler lidt godt ud, som det har med hjemmefra – helst lidt sundt på en sjov måde, det kan f.eks. være frugt spyd, boller pyntet med smarties, müslibar, flødeboller, jordbær osv. Kage med begrænset sukker (slik og glasur) er fint.
Ved fødselsdag i hjemmet, ønsker vi ikke, at der skal bringes søde sager med tilbage i børnehaven.

Om Kostordning:
Kostordning blev indført 1. januar 2010 og april 2018 besluttede bestyrelsen, at den skal fortsætte.
Ifølge Dagtilbudsloven skal forældre som gruppe mindst én gang hvert andet år og højest én gang om året have mulighed for at fravælge en forældrefinansieret kostordning. Der afvikles valg i alle lige år.

Ifølge lovgivningen er det i udgangspunktet forældrebestyrelsen, der kan tage stilling til et fravalg af kostordning.
Tyttebærhusets bestyrelse har besluttet, hvordan vi håndterer kostordningen, på en måde så vi sikre, at det ikke er på bekostning af vores værdier og aktiviteter med børnene

Derfor har bestyrelsen besluttet, at børnene skal have madpakke med i Blåbærhuset til frokost. Formiddagsmaden sørger børnehaven for. Det vil samtidig være med til at børnene i Blåbærperioderne vil have mulighed for en kærlig hilsen hjemmefra og den glæde og tryghed som "madpakken" altid er for barnet.

Når børnene er i Tyttebærhuset vil der være fuld forplejning i hele børnehaves åbningstid. Med denne løsning hænger budgettet sammen og børnene bliver inddraget og får mindst et sundt måltid om dagen, som loven forskriver.

Vi har det Økologiske Guld mærke 90 - 100 % økologisk