Forældretilfredshed 2019

Forældretilfredshedsundersøgelse og jeres kommentarer

Kære forældre

Tusinde tak for jeres fantastiske tilbagemelding og selvtak for alle de rosende ord, vi mærker det ofte i vores hverdag, og det gør at vores samarbejde med jer er præget at stor gensidighed og tillid.

I støtter børn og personale i hverdagen det er skønt at mærke hvordan i bakker op om de aktiviteter vi laver og om fællesskabet. Vi oplever, at I deltager i møder, at I følger med i hvad vi er optaget af, at I laver legeaftaler med forskellige børn, at I snakker med jeres barn om det vi laver i børnehaven. Vi hjælper simpelthen hinanden med at være i en positiv spiral og skabe god trivsel for børn og voksne.

  • Vores motto er ”Et godt sted at være, er et godt sted at lære”

 

Vi har 100 % svarprocent, det betyder ikke at alle børn har svaret. Spørgeskemaet er sendt til både mor og far, derfor kan det godt være samme familie, der har svaret to gange.

Nu vil vi drøfte i personalegruppen og bestyrelsen hvor det er vi kan gøre det endnu bedre.

Link til Tyttebærhuset Forældretilfredshedsundersøgelse 2019

Link til alle kommunale og selvejende institutioner i Silkeborg 2019

 

Åbent skrivefelt
Her har du mulighed for at komme med yderligere kommentarer til dit barns dagtilbud, hvis du har lyst. Besvarelserne behandles som nævntanonymt og sendes i uredigeret form til børnehuset/dagplejelederen.

 

  1. Børnehavens personale er superkompetente. Et utroligt behageligt sted at aflevere sit barn om morgenen. Fantastisk og trygt udviklings- og læringsmiljø.
  1. Tyttebærhuset er et fantastisk sted at sende sit barn til. Der er tryghed, eventyr, læring, dannelse, god mad, hygge og god stemning. Spørgsmålet burde være hvordan man kan skalere det op så flere børn kan få glæde af sådan et tilbud.
  1. Hvis der bliver tildelt flere midler er mere personale absolut højeste prioritet
  1. Mit barn går i en børnehave, hvor der er stor fokus på naturen og dens muligheder. Det bør man have større fokus på i hele kommunen og skabe flere muligheder for natur oplevelser evt. ved at etablere skov-legepladser, som børnehaver kan besøge.
    I mit barns børnehave skal det bibeholdes, at der er et skovhus de besøger dagligt.
  1. Super glad for Tyttebær/ Blåbærhuset
  1. Sommerferielukket er mega irriterende. Træls at blive tvunget til at holde ferie i tre bestemte uger og det kan være rigtig svært at få fri til.
    Håber at det bliver mere flexibelt.
    I Skive har de ikke sommerferie lukket og det har ikke kostet dem ekstra!
  1. Jeg ville ønske, at når børnene var i Blåbærhuset at de så kunne være der hele dagen fra tidlig morgen til når de skulle hentes om eftermiddagen. Så de ikke skulle tilbage til Tyttebærhuset
  1. Jeg synes personalet gør alt hvad de kan med de personaletimer de har til rådighed. Men jeg synes klart der bør tilføres flere midler.
    Længere åbningstid og færre lukkedage har ingen betydning for mig.
  1. Fantastisk børnehave med meget engageret personale.
  1. De er bare knaldgode til deres job, og den gode atmosfære smitter af på både børn og forældre. Keep up the good work!
  1. Stor ros til meget dygtige og kompetente ansatte. De præger og udvikler vores børn på bedste vis. Vi er utroligt glade for der eksisterer sådan en skøn børnehave.
    Det er især meget afgørende for os som forældre at børnehaven ikke er større. Vi ville altid gerne ønske os at der var mere personale, for børnene og personalets skyld, men fornemmer ikke at de er stressede eller overbelastet.
  1. Vi er fantastisk glade for vores drengs børnehave. Personalet er enormt engageret både i trivsel, udvikling og at skabe en tryg og god hverdag med en masse spændende muligheder for udfoldelse :-)
  1. Vi er superglade for det som Tyttebærhuset gør og står for.
  1. Tyttebærhuset er en helt igennem fantastisk børnehave
  1. Personalet i Tyttebærhuset gør en kæmpe indsats. De er engagerede og har klare pædagogiske veje.
    Der er dog tit for få hænder i morgen og eftermiddagstimerne.