Skip til hoved indholdet
    Hjem Hverdag og aftaler Brug af Medier i Tyttebærhuset

Brug af Medier i Tyttebærhuset

Børnene arbejder med Ipad på kreative måder og vi oplever at iPads og andre medier giver os nogle muligheder, der kan forenes med vores syn på børns læring.

Vores sammenhæng

Siden 2012 har alle medarbejdere haft egne iPad eller adgang til iPads.
Der er kommet flere og flere Digitale medier i huset, nye kameraer, go pro, Sphero, slange kamera m.m.

Personalet har fået et fortroligt forhold til digitale medier og det er blevet en del at hverdagen. Der sendes eks. mødeplan, dagsorden til personalemøde m.m. Internt bruger vi google drev. 

Digitalt kommunikerer vi med forældrene via Aula.

Hjemmesiden bliver brugt til at dokumentere og informere om dagligdagen. Vi deler mange film som børnene laver og sætter link på hjemmesiden via YouTube.

Ud over iPads bruger vi også computer og andre medier, som vi bruger sammen med børnene, når der f.eks. skal skrives tekst til billeder og andre fortællinger.
Vi tager billeder og printer ud, eller sender til forældre, til iMovie eller på anden måde bruger det kreativt.
Børnene vil gerne hjælpe med at kopiere og synes det er værdifuldt, at deres tegninger bliver scannet ind eller sendt til en mail og printet ud eller kommer på hjemmesiden m.m.

Vores holdning til multimedier er, at børnene får nok skærm derhjemme, derfor skal børnene tilbydes noget andet i børnehaven. Her skal der sanses, opleves og leges med andre børn. Det er fortsat det vi vægter mest.

Vi ønsker stadig, at forholde os kritisk til de medier, som omgiver os hver dag og reflektere over, om det der kommer på markedet, er redskaber, der kan matche vores værdier og mål med arbejdet.

Vi oplever at iPads og andre medier giver os nogle muligheder, der kan forenes med vores syn på børns læring. Det er et redskab, der kan bruges i en social sammenhæng og som kan bruges kommunikativt. Vi er nysgerrige på dette redskab, og vi prøver det hele tiden af, for at finde ud af, hvad det kan bidrage med i vores hverdag.

Det er individuelt hvilke mediekompetencer vi har, men alle er gode til at hjælpe hinanden, videreformidle erfaringer og viden i en aktuel situation og mere formelt til personalemøder. (Intern læring)

Vi har en uddannet Mediepædagog, deltager i medienetværk og søger faglig viden når vi ønsker inspiration.

Vi erkender, at IT er en del af hverdagen: Bent Hubert siger: ” Børn er nærmest omklamret af medierne, og hvis ikke de har måder at håndtere og forholde sig til dem på, er de ilde stedt. De er nødt til at have kritisk, analytisk tilgang til den måde, medierne behandler dem på” Han mener, at digital pædagogik ikke er et valg, men et vilkår.

”Vi vælger ikke, om vi skal lære børn at læse og skrive. Det er en kulturteknik, der er nødvendig. Det er digitalisering også, ellers er man digital analfabet,” fastslår han.

Mål

At børn og voksne får styrke deres digitale kompetencer.
At vi bruger Ipads og andre medier, som et pædagogisk redskab, som et supplement til øvrige aktiviteter i en social sammenhæng.
At vi opsøger viden her og nu. F.eks. i skoven.
At børnene er med til at dokumentere og udtrykke sig (film, tegninger, bøger og billeder).
At Medierne bidrager til børnenes evne og lyst til at udtrykke sig kreativt
At børn og voksne bruger IT på en fokuseret og kritisk måde.
At vi deler viden, erfaringer med forældre og kolleger – (via hjemme siden, YouTube m.m.)
At udstyret prioriteres/rette apps – indkøbes og bruges.

Tiltag

Vi bruger Ipad til at tegne, filme, fotografere, søge viden, lave vendespil og lave børnenes egne fortællinger m.m.
At arbejde med Ipad i mindre grupper
At de voksne gør udstyret tilgængeligt for børnene.
At vi bruger andre Medier – Slange kamera, Speero m.m.
Vi opsøger ny viden både teoretisk og i praksis.

Tegn

At vi ser børn/voksne hjælper hinanden og at vi udfolder de kompetencer vi har omkring forskellige medier.
At alle børn får muligheden.
At alle børn og voksne er nysgerrige og har lyst til at lære.

Evaluering

Vi viser gerne det frem, vi har lavet med forskellige medier.
Skriver praksisfortællinger og reflektere over praksis.
Laver SMTTE for planlagte forløb.

Børnehaven Tyttebærhuset, Julsøvej 118, Sejs, 8600 Silkeborg

Mobiltelefon: 29 28 32 22

Mobiltelefon Blåbærhuset: 21 17 42 22