Overgang til skole
Den gode skolestart på Sejs Skole tager udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.
Skolen starter i børnehaven!
Børn, der er glade for at gå i børnehave, glæder sig oftere til at starte i skole end børn, der er mindre glade for at gå i børnehave.
Børn, som har overvejende positive forventninger til skolen, klarer typisk overgangen og skolestarten bedre end børn, der er overvejende ængstelige for skolestarten.
Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og børnenes lyst til at erobre ”det nye”. Derfor har vi prioriteret dette samarbejde højt og vil i det følgende redegøre for hvad og hvordan vi arbejder med den gode overgang i Sejs-Svejbæk og Laven skoledistrikt.
Det er vigtigt for os, at I som forældre oplever sammenhæng i den overgang, der finder sted mellem børnehaver, skole og SFO. Samtidig er det vigtigt, at jeres barn oplever overgangen som naturlig i forhold til alder og personlig udvikling.
Det fælles grundlag
Den gode skolestart på Sejs Skole tager udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.
- Tryghed er en forudsætning for at kunne indgå i fællesskabet og dermed sikre den gode trivsel for den enkelte.
- Relationerne til de voksne er omdrejningspunkt for denne tryghed, ligesom relationerne til de andre børn er en vigtig faktor, når det handler om tryghed.
- Motivation og variation er vigtige forudsætninger for, at den enkelte elev oplever faglig- og social læring. Den nye kontekst stiller nye krav til børnene. Vi tror på, at variation og bevidst fokus på motivation letter overgangen fra børnehave til skole.
Overgangsaktiviteter forud for skoleåret 2024/2025
Når dit barn skal starte i skole, er det en stor begivenhed - både for dit barn og for dig som forælder. Der er masser af følelser og forventninger på spil - alt fra at glæde sig til at være bekymret for, hvordan det mon kommer til at gå.
På Sejs Skole arbejder vi på at give dig og dit barn den bedste start som muligt. Nedenfor kan du læse lidt om hvad vi gør som skole og i samarbejde med børnehaverne.
December/januar
Indskrivning af børn til kommende 0. klasse. Perioden for indskrivningen ligger fra xx December – xx. januar. Indskrivningen foregår elektronisk.
Januar
Informationsmøde for kommende skolebørns forældre. Mødet afholdes på Sejs Skole i den gamle hal XX. januar kl. 19.00-20.30
På mødet vil I møde skoleleder Kristian Mikkelsen og den pædagogiske leder for indskolingen Anita Lorenzen.
De vil fortælle lidt om dagligdagen for kommende 0. klasse og livet generelt på Sejs Skole. Efter mødet vil der være mulighed for rundvisning på skolen, således at I kan se de fysiske rammer for indskolingen og hvor SFO’en holder til.
Marts
Børnehaverne besøger skolen ad tre omgange. Sejs Skole aftaler særskilt med de enkelte børnehaver, hvornår de skal komme på besøg.
Første gang i marts måned bliver børnene vist rundt på skolen af den pædagogiske leder for indskolingen. Børnene vil bl.a. se klasselokaler, legepladsen og kommer på besøg på kontoret.
April/maj
På andet og tredje besøg på Sejs Skole vil børnene besøge 0. klasserne og være med i en del af en almindelig skoledag.
Juni
Klassedannelse jf. skolebestyrelsens principper. Der vil komme besked på AULA medio juni, hvor du som forældre kan se, hvilken klasse dit barn skal gå i.
Orienteringsaften for kommende skolebørn og deres forældre. Vi mødes i den gamle hal og børnene skal møde deres kommende klassekammerater og lærer.
Mødet afholdes tirsdag den XX juni kl. 17.00-18.30
August
Opstart i SFO’en fra uge 31, for de børn der tilmeldt SFO
1.skoledag er mandag den 11. august kl. 8.00