---
title: "Juni/Juli 2024 Nyt fra Tyttebærhuset"
description: "Tak for støtte til vores tur til Økolariet i Vejle, Husk tema fest for alle og informationsmøde for gr. 4 samt nye."
date: "2024-06-03"
created: "2024-06-03"
---

[Hjem](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/)

                    [Nyt fra Tyttebærhuset](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/nyt-fra-tyttebaerhuset)

                [Juni/Juli 2024 Nyt fra Tyttebærhuset](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/nyt-fra-tyttebaerhuset/junijuli-2024-nyt-fra-tyttebaerhuset)



# Juni/Juli 2024 Nyt fra Tyttebærhuset

![](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/36504006-a7c8-46d8-bb07-08dc83967450?width=800)

Kære forældre

Kæmpe tak for hjælpen til vores
gode udflugt til Økolariet og Naturlegepladsen ved Brejning. Det var dejligt at
så mange forældre deltog, fra alle grupper i huset. Uden jeres opbakning kunne
sådan en tur ikke lade sig gøre. Tak til Venneforeningen for økonomisk støtte.

Tak til Gr.2 Idas mor Cathrine for
det fine opslag om Cykeluger på FB og Silkeborgs Hjemmeside.

Velkommen til Nola som starter i
Gr.4 den 1/6. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende.

Halvårstema vi Arbejder videre i
grupperne med Balance og vi kunne på Økolariet se at jeres børn har helt styr
på at sorterer affald. Vi udforskede kloaker, var en tur på havets bund, I
skoven og fandt ud af at plast i naturen er en rigtig dårlig ide.

Vi fik to Tøjdyrs-Rotter med hjem
som nu er klar til at gå i børnehave og minde os om at passe godt på Naturen og
rydde op på den rigtige måde og ikke bare begrave affald eller brænde det af
som man gjorde i gamle dage.

Tænk at nede i Vejle kører
skraldebilerne på biogas fra de grønne skraldespande. Men husk at lade være med
at komme bananskralder i diseltanken på den store Sejsbil.

Aktiviteter i juni passer vi godt
på vores køkkenhave og vander hvis der er behov for det. Mon ikke Tina kan
bruge noget af det vi dyrker på de lækre pålægsfade. Eller hvad med en suppe
der kun er lavet af ting fra vores egen køkkenhave. Kan det mon lade sig gøre?
Ukrudt er planter du ikke har lært at kende.

Hvis vejret bliver sommerligt
finder vi det store orange badebassin frem fra cykelskuret og så er det på med
badetøjet og frem med vandslangen. Mon ikke det også kan blive til en soppetur
ved De Små Fisk.

Hold jer opdateret på AULA
kalenderen, særligt GR.1 har mange ting de skal nå inden det er slut.

Vigtige Datoer i juni:

5/6 Grundlovsdag Børnehaven er
lukket.

19/6 kl.17-19 Introaften til nye
Forældre. Dette møde er rettet mod både forældre, der er startet her i foråret,
og dem, der skal starte til august. Formålet med mødet er at forklare, hvorfor
vi gør, som vi gør, og vi håber, at de forældre, der allerede kender os, vil
hjælpe med at bekræfte vores tilgang. Tyttebærhuset er jeres børnehave, og det
er vigtigt, at vi har en fælles forståelse af livet her. Hvordan hjælper vi
hinanden? Gør vi det, som vi siger, vi gør? Vi opfordrer og forventer, at alle
deltager i dette vigtige møde.

13./6. Temaafslutningsfest ved De
Små Fisk. Balance er jo årets tema og nu inviterer vi til Den Store
Genbrugsfest. Der kommer et opslag på AULA med endeligt program.

20/6 Storbørns afslutningsfest.
Gr.1 serverer frokost for Gr.2 og giver faklen videre. Se opslag i vindfanget
en af de nærmeste dage. Arrangementet er uden forældre, men med kaffe på kanden
om eftermiddagen, så I kan sige pænt farvel til os.

I Ugerne 28-29-30 er børnehaven Lukket, tilmeldte børn
er i Fællesferiepasning.

God sommerferie.
