---
title: "Maj 2025 Nyt fra Tyttebærhuset"
description: "Fjernelse af lågen, ændring af gruppeuger, børneudstilling på Museum Jorn med gratis billet, Majfest hvor vi gerne vil have hjælp, Informationsmøde"
date: "2025-05-01"
created: "2025-05-01"
---

[Hjem](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/)

                    [Nyt fra Tyttebærhuset](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/nyt-fra-tyttebaerhuset)

                [Maj 2025 Nyt fra Tyttebærhuset](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/nyt-fra-tyttebaerhuset/maj-2025-nyt-fra-tyttebaerhuset)



# Maj 2025 Nyt fra Tyttebærhuset

Fjernelse af lågen, ændring af gruppeuger, børneudstilling på Museum Jorn med gratis billet, Majfest hvor vi gerne vil have hjælp, Informationsmøde

## **Kære forældre**

**![](https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/fc759869-ccaa-4b82-b362-08dd864abefd?width=800)**

Tusind tak for alt det, I hjalp med til Bygge Hygge-dagen. Det
lyder også til, at I hyggede jer, og det glæder os. Tusinde tak for det fine
bord/bænk, vi har fået skænket af Thomas Viggos far.

**Orientering om fjernelse af lågen!** –
Ja, det var selvfølgelig en aprilsnar. Det er faktisk det modsatte, vi gerne
vil sige. Vi er bekymrede for, at der løber børn ud af lågen, især de små
3-årige, der nemt kan smutte forbi et barn, der har åbnet lågen. Derfor er det
kun en voksen, der åbner og lukker lågen.

**Børn:** Velkommen til Emil og Isak i gr. 4.

Farvel til Svend fra gr. 2. Vi ønsker ham alt godt i hans nye
skovbørnehave i Holstebro.

**Personale:** Vores budget er lidt
tyndt i april og maj måned. Vi håber, at det gode vejr fortsætter, og at I ikke
mærker så meget til det. Vi glæder os til 1. juni, hvor Lærke starter i lønnet
praktik det næste halve år. D. 1.5 har personalet et 3-timers førstehjælpskursus,
som vi holder i huset i samarbejde med Dr. Louises Børnehave.

**Forespørgsel:** Mon det er muligt, at
alle kan hentes kl. 15.30 d. 22.5? Vi har personalemøde et sted i naturen og
vil gerne afsted så tidligt som muligt. Så vil I være søde at skrive, hvornår I
henter den dag. Vi sætter en seddel op.

**Ændring af gruppe-uger i Blåbær:** Vi
ændrer lidt på Blåbærugerne fra maj til juli for at give gr. 1 hele uger og for
at der er en primær voksen med i skoven sammen med gr. 4, hvor der nu er 5
børn. Samtidig har vi ferieafvikling, der skal gå op. Af den grund får gr. 3 og
4 en uge mindre end først planlagt, men hen over de tre år skulle det gerne gå
op som det plejer.

**Aktiviteter:** Der er [Børneudstillingen på Museum Jorn](https://museumjorn.dk/exhibit/boernenes-udstilling-2025/ "Børneudstillingen Museum Jorn"), hvor vi kan opfordre børnene til at besøge museet sammen med
deres familie eller andre. Alle er velkomne, men særligt for gr. 1, som
udstiller deres pyntede sko og helt sikkert gerne vil vise det til jer. I perioden,
hvor der er Børnenes Udstilling, vil en voksen, der kommer på besøg sammen med
et barn, få gratis adgang. Med andre ord: 1 barn = 1 gratis voksenbillet. Dette
tilbud gælder for alle gæster på museet i denne periode.

Relateret til vores halvårstema ”Historiefortælling” er der på
Museum Jorn udover Børnenes Udstilling også en anden udstilling på museet fra
d. 17. maj, som appellerer til børn og familier. Vi viser illustrationer lavet
af Anders Morgenthaler til hans kommende børnebog om pigen Kastanje. Se mere på
deres hjemmeside.

**Vores lokale udstilling, som også er for alle:** Gr.
1 udstilling på Kirsebærgården 24.5 – 15.6. Fernisering d. 23.5 kl. 10.30.

**Kommende datoer:** Majfest d. 20.5 –
forældrehjælp søges til at hjælpe med at binde blomster på stangen eller grille
pølser på bålet. Der sættes opslag op. Vi har lukket d. 30.5, dagen efter
Kristi himmelfartsdag. Temaafslutning d. 12.6 – ca. fra kl. 15 eller 15.30. Informationsmøde
d. 18.6 kl. 17 for alle, der er startet siden sidste august, uanset gruppe.
