Kære forældre
Nu står december for døren, men inden da vil vi gerne sige tak for jeres deltagelse til kunstudstillingen. Det var en skøn oplevelse at se børnene komme ind ad døren, og vise deres værker for den nærmeste familie men så også mange bedsteforældre, fætter og kusiner og naboer. Børnene har været mange processer igennem og flere er blevet udfordret og skubbet ud over kanten. Derfor er de særlige stolte over resultatet, de får en oplevelse af at deres bidrag har betydning for dem selv og for fællesskabet.
Vi har tænkt at Halvårstemaet for 2024 er "Balance" Det kan dække over science, genbrug, konstruktion, miljø og krop.
Husk, at det tager måske lidt længere tid at aflevere fredag d. 1.december, hvis I vil opleve julestemningen med jeres barn.
Aktiviteter i december
Findes der nisser?
Vi leger en leg i hele december, som går ud på, at der findes nisser. Hvis man ikke tror på nisser, fortæller vi børnene, at det er noget vi ”leger”.
Derfor vil I opleve at ”nisserne” har været på spil i Tyttebærhuset. Nisserne har forvandlet husene, så der er den rette julestemning fra morgenstunden d. første hverdag i december.
Forældrene afleverer børnene som de plejer, men det er en god ide at afsætte lidt ekstra tid til aflevering.
I Blåbærhuset flytter nisserne først ind når børnene har hjulpet med at pynte, derfor pynter vi i Blåbærhuset den sidste uge i november.
Nissen med hjem – Kun i Tyttebærhuset:
Alle børn skal have en nisse med hjem i løbet af december.
Vi vil gerne, at forældrene tager et billede af nissen hjemme, hvorefter de sender det via Aula til alt personale.
Vi vil vise børnene billedet til samling den næste dag, enten på projektoren eller på en iPad. Her vil barnet fortælle, hvad nissen har lavet hjemme hos jer. I skal ikke skrive noget, kun barnets navn i sms’en. På den måde vil vi udfordre børnenes sproglige kompetencer, når de skal fortælle til kammeraterne.
Vi ønsker ikke at nissen har noget med, der kan deles ud.
Lucia i Sejs Svejbæk kirke kl. 8.00
Husk at vi åbner i kirken kl. 6.30
Gr. 1 forældre bager boller/Luciabrød til Lucia, vi sætter et opslag op inden.
Gr. 1 skal gå Luciaoptog, så vi vil gerne, hvis de har hvidt tøj og strømper på, til under kjortlen.
Kl. 6.30 Vi åbner i kirken. Tyttebærhuset og Blåbærhuset er lukket.
Kl. 7.30 Møder gr. 1 i konfirmandstuen for at skifte deres tøj.
Kl. 8.00 Gr. 1 går Luciaoptog i kirken. Alle forældre, søskende, bedsteforældre osv. er velkomne.
Alle børn synger for jer i koret og må derfor gerne gå op til de voksne og gruppen.
Derefter er der kaffe og luciabrød/boller til alle. Forældre har bagt. Se opslag.
Kl. 9.30 Alle er velkomne til at deltage, personalet i kirken vil fortælle om kirkeklokkerne, orglet og præsten vil fortælle juleevangeliet.
Derefter går vi i Tyttebærhuset og Blåbærhuset og fortsætter dagen, som vi plejer.
Bage pebernødder:
I løbet af december vil alle børn være med til at bage pebernødder, som de får med hjem.
Hvis der er valnødder, får børnene en pose med valnødder med hjem, som børnene har høstet fra vores eget valnøddetræ.
Julegaver:
Alle børn vil pakke en julegave ind til forældrene. Husk at den først må åbnes juleaften. Gaven lavede vi i løbet af efteråret ”Forældrene kan ikke gætte hvad det er”
De har været udstillet i Multihuset i november
Juleafslutning (både i Tyttebærhuset og Blåbærhuset)
Vi synger og leger julelege på loftet, alle børn må gerne have en nissehue på. Måske kommer julemanden, men vi ved det ikke?
I Blåbærhuset
Julehulen:
Hver dag vil Mads fortælle for børnene inde i hulen (tumlerummet) Det handler om nisser, dyr, rejse, lokaliteter vi kender og måske bliver der draget noget ind som det enkelte barn kan genkende til fra deres bagland.
Julepynt i Blåbærhuset:
Der samles ting i skoven, vi snitter julenisser og laver andet natur julepynt, som børnene må tage med hjem.
Julepynt på et juletræ ved Rema/Dagli´ Brugsen
For at skabe julestemning i Sejs-Svejbæk har vi sagt ja til at pynte et juletræ, som står på vores lokale torv. Børnene har den sidste uge i november lavet forskelligt pynt af naturmaterialer, vi vil gerne vise, at vi er en skovbørnehave. Gruppen møder op ved træet og pynter træet, de får lidt mundgodt. Det aftales med Christina??
Gr 1 snitter nisser i blåbær.
Julepynt til kirken
Vi har også sagt ja til at klikke engle ud, som bliver hængt op i kirken.
Det foregår også sidste uge i november.
Kirken kommer med print og materialer.
Fælde Juletræer:
Gr. 1 fælder juletræer i Johannes og Wilhelms skov. Tak til familien for det.
Hvor bidrager I som forældre:
Kigge på pyntet sammen med børnene når I handler
I skal sørge for, at vi har nissen til næste dag eller mandag efter en weekend, så nissen kan komme med et andet barn hjem.
Vi vil gerne have, at I tager et billede af nissen hjemme hos jer, hvorefter I sender det på aula til hele personalet. Så har vi alle adgang, hvis der skulle være fravær.
Undlad at sende noget med nissen, det sætter os i en dum situation at skulle sige nej til.
At I deltager i kirken d. 13.12 kl. 8.00 til Lucia og morgenkaffe.
Gr. 1 evt. bage luciabrød/boller
Ingen fotografering i kirken, det gør vi, men efter optoget kan I tage foto i konfirmandstuen.
Sørge for at dit barn kommer udhvilet i børnehave.
Husk at tage julegave med hjem inde I går på juleferie
Brugte juletræer.
Når julen er ovre og træet skal væk, er I velkommen til at læsse det af i Blåbærhuset. Her vil børnene lave huler af træerne, og når de ikke kan mere, ender de på bålet.