Nyt fra Tyttebærhuset marts 2026
Kære forældre
Børn:
Velkommen til Holger, Leo, Oliver og Petra i gruppe 4.
Personale:
Studerende Daniela Sencáková kommer i Blåbærhuset i perioden 23. marts til 19. maj. Mads er praktikvejleder.
Anders vender snart tilbage, men er sygemeldt dags dato. Deres drømmerejse til Ecuador endte desværre ikke så godt. Anders’ kone Charlotte var ude for en ulykke på en svævebane. Hun brækkede otte ribben og fik en blødning på den ene lunge. Hun har været indlagt på Quitos bedste hospital, og nu er de heldigvis kommet hjem til Danmark. De er dog ikke helt på benene endnu.
Vi har Anni og Anette, som vi kender, til at hjælpe os i mellemtiden.
Slapperen:
Vi har ændret indretningen i Slapperen, da puderne vi havde, inviterede mere til tumleleg end til afslapning. Nu prøver vi med et ”stillerum”, hvor man kan sidde og læse en bog eller lege med magneter.
Vi har sat en hasp på døren, så den kan stå åben ud til havestuen. Børnene har taget rummet i brug, og vi oplever indtil videre, at de (og vi) slapper mere af der end før.
Aktiviteter – alle:
Halvårstema: Fugle – alle børn har nu fået udleveret et fugleregistreringsskema, hvis I har lyst til at hjælpe jeres børn med at registrere de fugle, I ser hjemme hos jer.
Børnene går meget op i den samme registrering ude i Blåbærhuset. Det går knap så godt i Tyttebærhuset, da vi har svært ved at lokke fugle til foderbrættet.
Vi håber, at I oplever, at børnene bliver opmærksomme på fuglene, synger sange om fugle og får nogle gode snakke.
Hvis I oplever noget spændende eller sjovt, som børnene siger eller gør, er I meget velkomne til at dele det med os – gerne i en Aula-besked. Så vil Berit forsøge at samle det i et dokument.
Påskefest d. 26.3:
Vi hører påskehistorie og håber, at Påskeharen kommer og finder påskeæg på legepladsen eller i skoven. Vi dækker et fint bord og spiser æggekage. Madpakker i Blåbærhuset.
Forår:
Vi skal have klippet pilen, grave have m.m.
Aktiviteter – gruppe 4:
Dagstur til Blåbærhuset – I får besked på Aula, når det bliver aktuelt.
Aktiviteter – gruppe 1:
Tillykke med rekorden for længste gåtur i Tyttebærhuset på 11,1 km!
Den blev slået af gruppe 1, årgang 2020, den 26.2.2026.
I 2025 havde årgang 2019 rekorden med 11 km.
Turen går ad de små stier i Nordskoven, op og ned ad bakkerne fra Blåbærhuset til Skydebanen. Rigtig sejt, at alle var med hele vejen.
Gruppe 1 bidrager til ”Børnenes Udstilling 2026” på Museum Jorn.
De laver Tusinde Tryk med fantasivæsner, og mon ikke vores væsner får vinger?
Pigerne er tilmeldt værkstedet på museet, og drengene trykker her i Tyttebærhuset – det er den samme opgave for begge hold.
Gruppe 1 skal til ”Generationsfællessang” i Multihuset onsdag d. 4.3., hvor vi kan forvente, at der kommer ca. 80 ældre, som vi skal synge sammen med.
Gruppe 2:
Hestemøg hentes til urtehaven. Vi regner med at aftale en dag, hvor vi kan hente møg hos Stald Sindbjerg.
Kommende datoer – husk at sætte kryds i kalenderen:
- 28.4 – 7.6 2026: Udstilling på Museum Jorn, gruppe 1 for alle. Gruppe 1 kan tage én voksen gratis med på museet.
- Påskeferie og dagen efter Kr. Himmelfart (15.5): Der er lukket. Fælles feriepasning i Sejs-Laven for tilmeldte børn.
- Bygge-hygge dag: lørdag d. 18.4 – med forældre
- Majfest: D. 20.5 – børnene medbringer blomster
- Temaafslutning: D. 11.6 – med forældre
- Afslutning for gruppe 1: D. 26.6
- Sommerferielukning: Uge 28, 29 og 30 – fælles feriepasning for tilmeldte børn
- Forældremøde: D. 22.10