Nyt fra Tyttebærhuset november 2025
Kære forældre
Læs eller lyt
Spotify: https://open.spotify.com/episode/3BMk2Ve5j4pOqxoYtM6As1?si=bqib_P8KSUqhUFckaqc47g
Apple: https://podcasts.apple.com/us/podcast/nyhedsbrev-fra-tyttebærhuset/id1818431465
Tak for jeres deltagelse i forældremødet – vi håber, at I fik noget med hjem, som I kan bruge.
Vi tager alle jeres input med til bestyrelsesmødet den 6. november, og personalet har allerede drøftet nogle af punkterne på personalemødet den 3. november.
Se alle jeres svar her på hjemmesiden under Kvalitet og tilfredshed - Evaluering med forældre, bestyrelse, børn og personale
Efter jeres ønske arbejder vi på at finde en bedre løsning til håndtering af drikkedunke. Indtil videre kan børnene have deres drikkedunk i garderoben eller i tasken, som de plejer. Vi vender tilbage med nyt.
Børn
Velkommen til Pelle og Solveig i gruppe 3!
Personale
- Trine har opsagt sin stilling pr. 31.11.25 og har sidste arbejdsdag den 28.11.
- Vi har slået en stilling op som medhjælper – gerne med erfaring og evt. en pædagogisk assistentuddannelse. Vi undersøger også, om der er budget til at ansætte en pædagog. Del gerne opslaget bredt, så vi får mange kvalificerede ansøgere. Ledig pædagogmedhjælper/PGU stilling
- Christiane arbejder 34 timer frem til 31.12. Vi håber at kunne forlænge hendes ansættelse. Hun holder dog en længere ferie i januar.
- Sofus er ansat som tilkaldevikar fra uge 44 til den 2.12, hvorefter han rejser til USA.
- Eva starter som lønnet studerende fra 1.12 til 31.5.2025.
- Lilli er planlagt sygemeldt fra 28.10, og vi får refusion via §56 i ca. 3 måneder.
- Berit er planlagt sygemeldt fra 24.11, og vi får refusion via §56 i 2–3 uger.
Brugertilfredshedsundersøgelse
Der gennemføres lige nu en brugertilfredshedsundersøgelse af alle kommunale dagtilbud.
Undersøgelsen udføres af Danmarks Statistik for Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt KL.
Vi håber, at I vil bruge de ca. 8 minutter det tager – jeres svar er vigtige og bruges i dialog med kommunen, bestyrelsen og personalet.
Find invitationen i Digital Post (fx e-Boks).
Følg med i små og store historier fra dagtilbud i Silkeborg Kommune
I Silkeborg Kommune arbejder vi løbende på at udvikle vores dagtilbud, så alle børn får en god start på livet.
Vil du have et indblik i, hvordan vi arbejder med børn i alderen 0–6 år på tværs af hele kommunen?
Så følg med i hverdagsglimt, pædagogiske fortællinger og nyheder fra dagtilbudsområdet på vores Facebookside:
Link: "Dagtilbud i Silkeborg Kommune”
Aktiviteter
- Gruppe 1 afslutter snart musikforløb med Fabulatoriet.
- Gruppe 1 snitter nisser, som skal pynte juletræet ved Rema.
- Gruppe 2 starter julestemningen med besøg på Museum Silkeborg.
- Gruppe 2 henter hestemøg til urtehaven.
Alle børn leger med vand og øver sig i at tage regntøj på. Vi river blade sammen og skal have gravet i urtehaven.
Nisser på spil
I december leger vi, at der findes nisser. Hvis børnene ikke tror på nisser, siger vi, at det er en leg.
Nisserne forvandler husene, så der er julestemning fra morgenstunden den første hverdag i december.
I Blåbærhuset flytter nisserne først ind, når børnene har pyntet – det sker i sidste uge af november.
Sæt gerne lidt ekstra tid af til aflevering den 1. december.
Kunstudstilling og åbent hus
Børnehaven Tyttebærhuset inviterer til:
Fernisering for familie og venner
📅 Torsdag d. 20. november 2025
🕒 Kl. 15.30 – 17.00
Åbent hus for alle
📅 Fredag d. 21. november 2025
🕒 Kl. 13.30 – 16.00
📍 Troldestuen, Børnehaven Tyttebærhuset, Julsøvej 118, Silkeborg
Kom og se børnenes kunstværker, hør om deres proces og få en rundvisning i huset, som har været både skole, fritidshjem, fritidscenter og siden 1992 børnehave.
Vi glæder os til at se jer!
Kærlig hilsen
Børn og personale
Børnehaven Tyttebærhuset
Vigtige datoer:
Kunstudstilling – d. 20 og 21.11.2025
Nisser på spil – sæt lidt ekstra tid af til aflevering den første hverdag i december
Lucia
Kalenderen opdateres snart i Aula