Evaluering af læreplaner med forældre, bestyrelse, børn og personale

Evaluering af vores kobling mellem inklusion og forældresamarbejde.

I forbindelse med forældremøde d. 30.10.2024

Formålet med disse spørgsmål er at understøtte vores pædagogiske drøftelse i personalegruppen. Vi vil bruge jeres besvarelse til at reflekterer over det vi gør og det vi gerne vil, så I derved får indflydelse på den pædagogiske praksis. Samtidig spørger vi til emner/aktiviteter du/I gerne vil høre om til forældremødet.

Opfølgning vil ske på forældremødet og efterfølgende i personalegruppen og bestyrelsen.

Under et af børn og families strategimål har vi som personale og bestyrelse fået en opgave, der lyder sådanne her: Lav en udviklingsplan/ramme/beskrivelse sammen med bestyrelsen, der tydeliggør forventningerne til koblingen mellem inklusion og forældresamarbejde – herunder både lederens, medarbejdernes og forældrenes rolle ind i samarbejdet

Derfor genser personale og bestyrelse den plan vi har, som kan ses på Tyttebærhusets hjemmeside, så vil vi sammen med jer se hvad der skal revideres. https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/hverdag-og-aftaler/en-god-start-og-praktiske-oplysninger#overskrift7

Vi vil gerne have belyst hvordan vi bedst sikre, at vi får formidlet børnehavens forventninger til jer som forældre. For at give jer den bedste forståelse og indflydelse på børn og personales hverdag i praksis og for at sikre det konstruktive forældresamarbejde.

Samt have belyst hvordan det er som ny forældre at træde ind i Tyttebærhuset, i forhold til det første møde med institutionen.

Personalet oplever generelt et rigtig godt og åbent samarbejde med jer forælder også efter situationer, hvor det måske har været lidt sværere. Det konstruktive samarbejde gør en forskel.

Sammenskrivning af forældresvar.

22 børn har responderet d. 24.10.2024

1. Hvordan oplevede du at du blev klædt på til hvordan det er at gå i børnehave?

• Dejligt med velkomstkuvert med masser af god information. (endda afleveret personligt i postkassen)

• Rigtig godt med mødet, der blev afholdt i Tyttebær inden opstart.

• Især billederne af de voksne.

• Hjemmesiden brugte vi også en del i starten

• Vi havde en god introduktion med pædagogen, da vores datter startede

• Super info om alt relevant og ellers er der altid en der er villig til at svare i børnehaven

• Vores søn har også gået i Tyttebær, så vi vidste på forhånd, hvad børnehaven står for.

• Rigtig godt at få lov at møde pædagoger inden start.

• Vi følte os godt klædt på.

• Fantastisk modtagelse

2. Hvordan oplever du de forventninger vi stiller til dig? Lever de op til de forventninger du stiller til børnehaven?

• Ja, der er tydelighed omkring jeres forventninger. Det fungerer godt.

• Vi oplever ikke at det er svært at få tingene til at hænge sammen, og er der udfordringer så er vi jo alle åbne for en god dialog.

• Helt rimelige og normale tænker jeg

• Ja det er meget passende og vigtigt

• Indtil videre passer forventningerne begge veje. Vi føler som forældre ikke at der er urimeligt høje forventninger til os.

• Mine forventninger til børnehaven bliver fuldt indfriet

2.a. Nævn en til tre forventninger, som vi stiller, som du finder rimelige:

• At mit barn er udhvilet

• At barnet er opdraget.

• At børnene er selvhjulpne.

• At vi melder til/fra på Aula, at vi deltager i arrangementer.
• At man orienterer sig i Aula ang. dagligdagen

• At møde inden samling kl. 9.30

• At man forventer at de er der til tiden når det er ture ud af huset

• At der er skiftetøj i taskerne, der passer til årstiden og giver mulighed for diverse aktiviteter.

• At de har rent tøj med og tøj på efter vejret

• dagens tøj hænges op i garderoben

• Sort taske skal fragtes til/fra Blåbærhuset"

• Børn har ansvar for egne ting fx deres rygsæk

• Man skal smage på maden.

• Fx. at madpakkerne, når børnene er i Blåbær er lavet, så børnene selv kan komme til maden, og der ikke er brug for en voksen til at åbne diverse indpakninger.

• At være en god ven.

• At barnets forældre er opmærksomme på det forpligtende fællesskab alle indgår i (ikke tale dårligt om andre, invitere til legeaftaler osv.)

• I er gode til at komme til os hvis der er noget vi skal "øve" eller være opmærksomme på, så det bliver et fællesskab mellem hjem og børnehave.

2.b. Nævn en til tre forventninger, som vi stiller, som du finder problematisk:

• Jeg finder som sådan ikke nogen forventninger problematiske, men forventningen om håndvask om morgenen oplever jeg ikke fungerer. Så måske et andet flow for det skal der til? Måske fodspor på jorden, en vaske hænder makker, skrive i nyhedsbrevet. Den er vanskelig at få ind som god vane hos os forældre at vi får hjulpet barnet om morgenen til det i Tytte. Oplever det anderledes bedre i Blå.

• Jeg synes ikke i stiller nogle urimelige eller problematiske krav, jeg er nok desværre bare så udfordret derhjemme og det går så meget udover min energi og stressniveau. Det tænker jeg så desværre er/bliver problematisk for jer i form af manglende tøj, informationerne, glemte aftaler/dokumenter eller manglende tilstedeværelse i arrangementer.

• Der er ingen forventninger jeg finder problematisk, men der er sikkert nogle forventninger forældrene ikke tænker over. Personligt synes jeg afsnittet “børn i dag ved ofte, hvad de har lyst til, men ikke hvad de har brug for…” kunne fremhæves endnu mere. Måske man godt kunne lave et forældremøde, hvor man i mindre grupper kunne diskutere nogle af jeres forventninger.

• Problemer med at komme op på toilettet pga højde

• At mødetid er før 7.30 for bus til Blåbær

2.c. Hvad kan du foreslå vi gør, fremadrettet, i forholde til afstemning af forventninger?

• Mødet inden start er fint

• I skriver og er tydelige. Fortsæt gerne :-)

• Det I gør nu, er fint

• At vi havde fået en fælles udmelding om et barns situation noget før. På den måde kunne vi have snakket med vores eget barn om det tidligere. Vores barn kan stadig godt være påvirket af om vedkommende kommer i børnehave eller ej. Vi snakker meget om at vores barn skal være åben overfor vedkommende, og også fortælle jer voksne hvis vedkommende slår eller snakker grimt til andre. Det var også mere fremadrettet, hvis der kommer andre af sådanne situationer med børn der har udfordringer, som kan påvirke hele gruppen.

• Jeg synes alt i gør er superklart og tydeligt, hvad i ønsker af os forældre og omvendt hvad i kan tilbyde og hvad i står for som institution og mennesker.

• Fortsat god kommunikation.

• Den daglige dialog er rigtig god. Ophæng ved check-in skærmen i Tyttebær er også et godt sted til den hurtige information. Det kan ofte gå lidt stærkt gennem vindfanget, så her er det ikke helt så tydeligt.

• Jeg synes bestemt I er tydelige og hvis man læser hjemmesiden, får man også alle informationer man har brug for. Det er der nok bare ikke alle der gør, så her er opstartsinformationsmødet, forældremøder og enkelte samtaler guld værd.

• Jeg synes, at der skal holdes fast i en introduktionssamtale/opstartssamtale med forældrene om det enkelte barn.

• Kommunikation og opfølgning

• Vi har altid en snak med jer

• Vi synes det fungerer fint

3. Hvad husker du, som var svært da dit barn startede i børnehaven?

• At barnet skal lære at være mere selvstændigt - og at stedet er meget stort sammenlignet med en dagpleje

• At sige farvel til mor og far.

• Ikke noget i ville have kunnet ændre. Jeg tænker man altid er nervøs for hvordan ens børn har det og i tacklede det så godt. Både for mig og for hende/dem.

• At sidde stille

• Barnets tryghedsfølelse hos de voksne. Især ift. at bede om hjælp

• Skiftet fra Blåbær til Tyttebær var lidt svært for vores dreng og os som forældre skulle også lige forstå garderoben og det med bussen osv.

• Naturligt nok, at vores barn skulle oparbejde ny tilknytning til nye voksne, børn og omgivelser.

• "Jeg syns ikke det var noget der var svært med vores dreng, han (og vi) var bare klar og gled ind, som om han altid havde været der.

• Med vores første barn, var det lidt svært som forældre at vænne sig til at der ikke er så mange voksne, men når man først er i gang, så finder man ud af at der altid er voksne når børnene har brug for det. Og vi oplever ikke at der mangler voksne. "

• Der kunne godt være bedre kommunikeret om hvordan og hvornår tøj kunne afhentes i Blåbærhus

• Ikke noget særligt, var ikke svært

4. Hvad husker du der var nemt/særlig godt?

• At alle voksne kender alle børn, og interesseret sig for alle børn.

• Man mærker at de vokser er der og er nysgerrige på barnet.

• De voksne tager godt hånd om barnet. Man føler en oprigtig omsorg for sit barn fra de voksne.

• Det var nemt at efterlade mine børn ved jer, fordi jeg følte mig tryg og kunne mærke at børnene, trods nogle tårer fra tid til anden, også var trygge.

• Imødekommenhed fra hele personalegruppen. I er simpelthen en utrolig dygtig og ualmindelig flink flok og det smitter af på børnene og kulturen og gør det nemt og enkelt at blive en del af familien Tytte.

• Berit er en nærværende leder og det sætter spor i hele personalegruppen der SER og ER der for børnene. Det mærker børnene. Gid man ikke skal gå ud efter gruppe 1 :-)

• At hun havde sin storebror der i forvejen og at alle personaler er gode til at komme og sige farvel sammen med hende, selvom de ikke er fra hendes gruppe.

• Faste rutiner.

• Personale gør en stor indsats for at man føler sig inkluderet og ikke bare “endnu et barn i rækken”

• At hendes storesøster gik der, så hun følte sig tryg og kendte stedet allerede inden hun startede.

• Pædagogernes engagement og rutine for at modtage nye børn og langsomt hjælpe dem til at føle sig hjemme.

• Fast struktur, fast personale og meget ude tid

5. Hvilken rolle tror du man som forældre spiller for god trivsel for alle børn?

• En stor rolle. Vi skal behandle alle børnene med lige entusiasme og imødekommenhed, så de oplever at vi også ser hele børnehaven som én samlet venskabskreds.

• Vi har som forældre en stor rolle i forhold til trivslen. Bla. I forhold til hvordan vi taler med vores egne børn om de ting der er svære eller driller i børnehaven.

• At man hilser på alle børn man møder på sin vej ud og ind af huset.

• Kommunikere med pædagogerne. De er så opmærksomme og proaktive. Der skal forældrene selv komme på banen også hvis der er vigtig viden som kan understøtte trivslen

• Lære dem sociale spilleregler.

• At man hilser, taler pænt og evt. tillader at blande sig, hvis man ser noget, der ikke er ok.

• Være lyttende, men også bevidst om at sætte grænser for hvad der er godt og skidt.

• Snakke med børnene om både gode og svære ting, så de føler sig inddraget.

• Vi skal guide børnene i, og hjælpe dem med at forstå hvordan de kan få det bedste mulige liv, i form af glæde og kærlighed. Så meget som det nu er muligt for så små børn selvfølgelig.

• At man sørger for god trivsel i hjemmet også.

• En meget vigtig rolle, da vi er forbilleder og de ser og hører alt hvad vi gør.

• At man er til stede og imødekommende med smil samt hilser på de andre børn og snakker

• Stor rolle hvis man ikke er åben og venlig overfor de andre børn når man afleverer/henter

• At man selv er tryg.

• Snak med sine børn om at være en god ven. At man også snakker med de andre børn i børnehaven ved aflevering/afhentning

6. Hvordan kan du, som forældre være med til at inkludere alle børn i gruppen?

• At man snakker med børnene, viser interesse, taler pænt om alle.

• Prøve at huske alle navnene på gruppens børn og tale bredt om alle børnene med sit eget barn. Jeg forsøger også ofte at snakke med de børn der er på legepladsen fx i hentesituationen.

• Invitere forskellige børn på legeaftale - dog er det også ok at børn har få trygge relationer.

• Være åben for legeaftaler med alle. Snakke med alle børnene i gruppen når man henter og bringer. De er så gode til at huske hvem man er, så derfor også huske dem, den anden vej.

• Legeaftaler og positivitet. Jeg ville ønske jeg havde gjort mig meget mere i legeaftaler. Børnene elsker det og det knytter dem sammen på en anden end hverdagen i børnehaven. Udover det, prøver jeg altid at være positiv i snakken om “andre børn”/voksne. Hvis der fx har været en episode med noget problematisk, så ikke at sige “nå det var også forkert”, eller “hun/han er da også slemme” men mere fokusere på at de måske er kede af det og har brug for et kram, eller gerne ville være med i legen eller hvad man selv/som barn, kunne ha gjort anderledes for at få et mere positivt udfald.

• At snakke til/hilse på alle børn, når man eks. kommer for at hente.

• Lave legeaftaler, hvis nogen ikke trives.

• Ved at støtte op om legeaftaler og snakke med børnene om hvad der er svært i hverdagen. Det er vigtigt at give dem redskaber til at forstå og agere i deres verden.

• God omtale og invitere til legeaftaler. Snakke med de andre børn ved aflevering/hentning eller når man møder dem rundt omkring i byen.

• Opfordre til legeaftaler

• Deltage i arrangementer, samtale med barn og forældre

• Ved at lave legeaftaler på kryds og tværs

• Ved at der spørges interesseret ind til alle børnene i bh når vi snakker om dagen og lege os

• Tale med mit barn om alle børnene i gruppen og hvordan de leger/kan lege sammen.

• Legeaftaler og tale med eget barn om at der er godt at lege bredt

• Ved at støtte op om jer. Og de ideer I har.

• Snak med børnene ved afhentning/aflevering. Opfordre eget barn til at lege med mange forskellige

7. Hvordan er du som forælder med til at skabe en kultur der fremmer venskaber?

• Legeaftaler, venlighed og interesse overfor de andre børn i det daglige møde, man har med dem i børnehaven, en åben og imødekommende kontakt med de andre forældre.

• Taler venligt og imødekommende til alle børn.

• Ved at være åben og imødekommende. At have god tid og vise interesse for børnene og deres oplevelser

• God omtale, invitere andre, være åbne når noget er svært. Som mor til en dreng, som ikke fortæller særlig meget om dagens oplevelser, er der sikkert mange ting, man ikke ved. Så hvis der skulle være nogle konflikter, kan man kun handle, når man får besked.

• Samtale med barnet om venskaber/drillerier. Være imødekommende

• Ved at tale med barnet hvem hun leger med og hvem hun godt kunne tænke sig at lege mere med og sociale arrangementer

• Ved at vise mine børn hvordan man kan hygge sig med andre mennesker og ved at opfordre til at lege med alle i børnehaven

• Tale med mit barn om alle børnene i gruppen og hvordan de leger/kan lege sammen. Og ved som den voksne at være åben overfor samt tale med de andre børn ved aflevering/afhentning.

• At være aktiv i børnehaven og have et godt samarbejde med jer.

• Snak om at forskelligheder er en god ting. Centralt at have flere venner. Være opsøgende på legeaftaler

8. Læser du Nyt fra Tyttebærhuset, som der kommer link til, først på måneden? Har du glæde af disse informationer?

• Ja det giver mening med en opsamling. Gode info-punkter.

• Ja meget, det givet et godt overblik hvad der sker i børnehaven

• Ja hver gang, det er så fint at få at vide hvad I går at laver, men også med vigtige datoer. Bliv ved med det.

• Læser det og er tilfreds med det.

• Vi har glæde af informationerne.

• Det er et godt brev

• Forstår måske ikke helt det med hjemmesiden. Al anden kommunikation kommer via aula. Bliver lidt forvirret nogle gange med mix af aula, hjemmeside, fysiske sedler.

• Desværre ikke altid nej.

8.a. Nævn tre ting du helst vil høre om i Nyt fra Tyttebærhuset:

• Personale og børne-nyt

• Hvad der pt sker i børnehaven,

• Hvad de arbejder med.

• Ture og aktiviteter - stort som småt

• Almindelig hverdagshygge.

• Gode historier fra børnehaven

• Datoer

• Fokusområder

• Månedens sange.

• Pædagogiske fokus, hvad snakker i om til dagligt med børnene,

• Gerne om tema eller udvalgte aktiviteter der kommer.

• Kunne også være sjovt at høre om aktiviteter der var sket - hvad synes I om det fx.

• Nyt fra bestyrelsen.

• Om der er ting/udfordringer som I gerne vil have hjælp til

• Den næste måneds plan samt planlagte aktiviteter ud i tid

• Fint informationsniveau som der bliver sendt ud nu. Bliv ved med det.

• Jeg må være ærlig og sige at jeg er bange for at skrive noget her, som allerede bliver nævnt i “Nyt fra Tyttebærhuset”. Det er pinligt jeg ikke får det læst mere.

9. Har du konkrete eksempler på hvad bestyrelsen kan gøre for at understøtte det gode forældresamarbejde? Eks.:

• I gør det fint

• Fint med et punkt indimellem om nyt fra bestyrelsen, hvis der er noget relevant de gerne vil kommunikere bredt ud - kunne komme med i nyhedsbrevet.

• Bygge-hygge-dag, men meld datoen ud tidligere.

• Måske cases til næste møde

• Det er svært når der er dårlig tilslutning til byg og hyg dage - som ellers er perfekte til at mødes på tværs. Måske der skal være mere af sådan noget? Men det er ikke sjovt at arrangere hvis opbakningen mangler

• Ved faktisk ikke hvad bestyrelsen laver eller hvem der sidder der.

10.. Emner/aktiviteter du/I gerne vil høre om til forældremødet:

• Overgang til skole

• Det er altid rart at høre om hvad børnene har lavet eller er i gang med at projekter.

• Ang. skolestart og hvordan gruppen (særligt gr. 1) trives sammen.

• Sjove oplevelser, hvor børnene har overrasket jer.

• Hvad børnene laver/lærer i Blåbærhuset?

• Hvordan er opstarten gået i gruppe 3. Er der ved at dannes relationer osv?

• Hvad der kører godt og hvor der er udfordringer i driften af børnehaven

11. Har du ønsker og ideer til børnehaven, som du gerne vil, at vi forholder os til?

• En idé kunne være en bedsteforældredag - medbring en bedsteforælder. Det ville være superhyggeligt.

• Besøg på plejehjemmet i byen. Det kunne også være skabe hjertevarme hos store og små. Fx kunne man lave bål i deres nye bålhytte og børnene kunne vise hvordan de hjælper med brænde eller lign.

• Omvendt dag. En dag hvor man møder i nattøj og spiser morgenmad til middagsmad. Så kan man lave diverse aktiviteter i huset som fx natløb eller nattøjsstopdans, ellers slumre-yoga. Måske prøve at tage skoene omvendt på og jakken forkert på. Tror der kunne komme meget omvendt-sjov ud af det :-)

• Flere gåture / ture væk fra børnehaven i gruppe 1.

• Ønske om at bruge kirken mere til musikalske ting. Evt høre om organisten vil lave noget musikleg med børnehaven nogle gange?

• Mulighed for f.eks. at aflevere omkring kl. 8 i Tyttebær selvom de er blåbærhuset

• Kunne være rart, hvis Blåbær allerede kunne åbne kl. 7.15.

• I gør det så godt alle sammen. ”Vi elsker at være en del af Tyttebærhuset."

• Bare en kæmpestor tak, for alt hvad i gør for os.

Den lovgivningsmæssige ramme for udarbejdelse og evaluering af den lokale pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse, der er udfoldet i Børne- og Undervisningsministeriets publikation Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, 2018. 

Vær opmærksom på: 

• Den primære målgruppe for den skriftlige evaluering er jer selv og forældrene i jeres dagtilbud 
• Det er et krav, at I reviderer jeres skriftlige læreplan på baggrund af evalueringen, hvis evalueringen skulle give anledning til ændringer eller justeringer. 
• Fokus i evalueringen er på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes udbytte, dvs. hvorvidt og hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn.
• Evalueringen skal offentliggøres.

Arbejdet med den pædagogiske læreplan                

• ”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.”
• ”Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.” 
• Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Vores evalueringskultur:

I Tyttebærhuset er evalueringskulturen noget som alle har del i. Personalet har tillid til hinanden og søger sparring og hjælp hvis der er behov, så vi sikrer børnenes trivsel. Til personalemøder er der forberedelsestid, som ofte bruges på at skrive praksisfortællinger på det vi ønsker at evaluere. 

Vi har arbejdet med EVA, Danmarks Evalueringsinstituts redskab til selvevaluering. I forbindelse med dette er vi nået frem til en fælles holdning og vision omkring arbejdet i Tyttebærhuset.

Udover at bruge SMTTE-modellen til at strukturere de seks læreplanstemaer. Bruger vi den også til planlægning, strukturering, handleplaner og evaluering af enkelte aktiviteter. Modellen skaber sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Forudsætningen for at evaluere er dokumentation og dataindsamling. Vi skal synliggøre for os selv og andre hvad vi har lavet og målet med det. Vi skal have et klart mål for hvad vi vil evaluere - for at opnå en forandring til noget bedre på en selvkritisk måde, hvor læringsmiljøet understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Over året er der en ramme for hvad bestyrelsen er med til at evaluere. F.eks. forbereder de forældremøde med en undersøgelse af et emne der optager os. Hvordan oplever forældrene at…….? Se mere i afsnittet om kvalitet- og tilfredshedsundersøgelser på hjemmesiden.

• Tyttebærhuset har en hjemmeside. Her præsenteres børnehaven og vores pædagogiske læreplaner. Vores hjemmeside fungerer også som dokumentation af vores arbejde, idet der er fotos og fortællinger om forskellige temaer og aktiviteter.         
• Vi laver forældrebrev hver den 1. på hjemmesiden om aktuelle informationer fra børnehaven.
• I vores Aula kalender, kan børn og forældre orientere sig om fødselsdage, specielle aktiviteter, udflugter og anden information. 
• Vi bestræber vi os på at skrive nogle stikord om dagens indhold og til de billeder vi deler på Aula. Dette giver forældrene mulighed for at samtale med børnene om dagens begivenheder.
• Vi har vores årshjul og traditioner er beskrevet, i en folder for sig, dette giver et overblik og årets gang.
• Kunstudstillinger (Multihuset og Børneudstillingen på Museum Jorn) Hvor børnene viser og fortæller om det de har lavet og vi får en direkte dialog med forældrene om processen børnene har indgået i. 
• Film vi laver med børnene, vises til forældrene. Vi har også film, der viser særlige begivenheder som Majfest, Lucia m.m. De kan ses efter begivenheden eller bruges til at skabe forudsigelighed for børnene.
• Vi har løbende evaluering i personalegruppen eks. af halvår tema, - er vi på rette vej, ser vi det vi gerne vil, hvad siger børnene, hvad siger forældrene og bestyrelsen.

Børnenes egne udsagn er vigtige at lytte til og der skal skabes tid til refleksion i og med gruppen.

• Ved at lytte til børnenes samtaler med hinanden
• Ved at spørge børnene 
• Lytte til forældre om, hvad børnene fortæller derhjemme.
• Observere om børnene trives og udvikler sig, på de områder vi arbejder med. 

Vi observerer løbende på dagligdagen hvordan børnene reagerer på de planlagte aktiviteter. Der er løbende dialog og refleksion om hvordan aktiviteterne opleves f.eks. efter Yoga på loftet.

Dagen bliver også evalueret med børnene når vi f.eks. venter på bussen. Hvor børnene huskes på hvad de skal fortælle derhjemme (før, under og efter) 

Vi spørger hinanden: 

• Fik de det udbytte vi havde regnet med?
• Hvilke ting blev vi overraskede over?
• Er der noget der skal ændres til næste gang?
• Hvordan har det enkelte barn haft det i forløbet (her særlig fokus på børn i udsatte positioner).

Vi skal være opmærksomme på, at børn ikke lærer på samme måde og at børn har forskellige styrkesider jf. de mange intelligenser. Måske har barnet lært noget andet, end det vi har som mål med aktiviteten, derfor er det vigtigt at skabe tid og rum til børns egne refleksioner, at vi som voksne lytter og lærer af børnenes udsagn.

Eks: Med hjælp fra en projekter forstørrer børnene deres tegninger. Børnene får øje på deres egen skygge, og de får lang tid til at gå med at eksperimentere med dette og opdager også at man skal gå til siden for at tegne.

Sammen med bestyrelsen forholder vi os til den brugertilfredshedsundersøgelse som kommunen foretager og den førnævnte vi selv foretager med forældrene op til forældremøde.

Børnehavens praksis evalueres selvfølgelig også løbende i bestyrelsen. 

Det vi bøvler og arbejder med i hverdagen eller finder spændende, at undersøge eller afprøve, tages op i personalegruppen. Vi øver os i at strukturere det, så det giver mening i hverdagen. Vi har et skema, som vi bruger ved Aktionslæring.

Vi arbejder hele tiden på at bruge de modeller og metoder vi kender, men forsøger os også med andre for at finde den der er relevant for situationen.

Tyttebærhuset evalueres ligeledes til den årlige læringssamtale med forvaltningen og til pædagogisk tilsyn.

Evalueringer af de enkelte børn foregår på gruppemøder og sammen med forældrene efter behov. Vi spørger barnet om vi må fortælle mor/far, hvad vi oplevede. Hjælper børnene med at fortælle, om oplevelser der er sket i løbet af dagen. 

Vi benytter Rambølls Trivsel på Tværs, samt sprogvurdering hvor børns trivsel vurderes hvert halve år. Hvis der er behov, har vi mulighed for tværfaglig sparring ved et fokusmøde, hvor forældrene er eksperter på egne børn.

Der tilbydes en samtale, når barnet har været i børnehaven i 3 mdr. og inden skolestart laves en overgangs beskrivelse til skolen sammen med forældrene. Ellers kan der aftale samtale, hvis der er behov.

De sidste to år har vi haft særlig fokus følgende pædagogiske læringsmiljøer:
 

2023 efteråret

• Det pædagogiske måltid - Kostpolitik
• Kreative processer – Kunstudstilling. 
• Evaluering og ændringer af læreplanstema ”Kultur, æstetik og fællesskab”. 
• Slapperen – Efter at rummet er ændret fra et tumle rum til et stille rum. Efteråret 2022, februar 2023

2023 Foråret

• Evaluering af Majfest
• Halvårstema ”Farver og Mønstre”
• Udeværksted – Science. Sprogarbejde i naturen.
• Evaluering og ændringer i læreplanstema ”Indledningen” 
• Sprogarbejde i naturen.
• Matematisk opmærksomhed, 
• Børnefællesskaber – Børns udsathed. 

2022 efteråret

• Havebesøg. 
• Skabe legerum, der sprogligt inspirer børn og voksne.
• Begyndende matematisk opmærksomhed

2022 Foråret

• Halvårs tema ”søens dyr” -  0-14 4-2022 s28-32 Sens dyr artikel fra Tyttebrhuset (1).pdf
• Skabe et Science Akvarierun i Blåbærhuset.
• Skabe Scince værksted i Tyttebærhuset
• Åbne dagtilbud 

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?
Et eksempel:

I forbindelse med forberedelse af kunstprojekt efteråret 2023 har vi læst litteratur om kreativitet. Hvorefter vi drøfter den nye viden på personalemøde. Vi læser vores læreplan og drøfter om vi gør det vi siger også er det vi gør eller om der skal ændres noget i læreplanen. Der laves en SMTTe og projektet går i gang. Der er refleksion i praksis, så selvfølgelig sker der konkret ændringer undervejs, og vi lader kreativiteter og børneperspektivet lever. I dette tilfælde er dokumentation, den store kunstudstilling med værker, som børnene også i december pakker ind til julegave.

Gør vi det vi siger vi gør, spørger vi ofte hinanden?

For at sikre det, læses den skriftlige læreplan løbende igennem tema for tema, som forberedelse til personalemøder. Hvis vi har emner oppe, og der er ændringer, bliver det selvfølgelig ændret i den skriftlige læreplan.

Bestyrelsen læser ofte aktuelle læreplanstemaer, når vi personalet har gjort ændringer. Vi oplever en god sparring og refleksion med bestyrelsen. 

Hver år inden forældremødet vælges et emne, hvor der laves kvalitative spørgsmål til forældrene. Deres svar danner grundlag for personalet og bestyrelses videre arbejde

Dokumentation af det pædagogiske læringsmiljø, vi har indsamlet i forbindelse med vores udvalgte evalueringer:

Forældreundersøgelse

Artikler/faglitteratur

Praksisfortællinger

Kunstudstilling. Som borgerforeningen arrangerer for lokale kunstner, og Sejs borger inviteres. Her viser børnene deres værker og fortæller hvordan de er nået til resultatet. Der vises også billeder af processen. 

Vi har udvalgt følgende evalueringer, som vi har gennemført i de seneste to år:

• Havebesøg
• Kostpolitik – Det pædagogiske måltid
• Slapperen
• Kunstudstilling – Kreativitet 

Det fremadrettede arbejde 

”En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på? 

• Børnefællesskabet – Hele personalet deltog i konferencen ”Børns ensomhed og manglende trivsel” Det skal vi arbejde videre med i 2024. Hvad har vi fået øje på i den nye forskning?
• Halvårstema ”Balance” – Bæredygtighed – Forberede Smtte hvor alle læreplanstemaer indgår og evaluerer tiltag
• Sorgarbejde – Vi har drøftet emnet og læst litteratur, men har ikke fået det skrevet færdig.
• Forældreskabet - Vi lader os inspirere at kommunens strategiplan om emnet. Er det noget som forældrene kalder på, som vi bør have øje på?
• Overgange. Skærpe vores fokus på overgange i hverdagen, men også overgang fra vuggestue, dagpleje og til skole.
• It og medier – Hvis forslaget om den nye medielov vedtages, hvad betyder det så for os? Skal der ændres noget i vores mediepolitik. Opdatering og oprydning i vores medier.

Vores sammenhæng:

Vi har tradition for at evaluerer et emne med forældrene i forbindelse med forældremødet i efteråret. Evalueringen planlægger vi med bestyrelsen og i 2023 er det evaluering af kostpolitikken.

Vi forholder os til ny forskning på området og samtidig får drøftet vores værdier i forhold til måltidet.

Formålet med de spørgsmål til forældrene er at understøtte vores pædagogiske drøftelse i personalegruppen. Vi vil bruge deres besvarelse til at reflekterer over det vi gør og det vi gerne vil, så de derved får indflydelse på den pædagogik vi fører.

Opfølgning vil ske på forældremødet og efterfølgende i personalegruppen og bestyrelsen.

Opsamling og Justering af pædagogisk praksis:

Vi er i højere grad blevet bevidste om sprogets betydning. Ved deltagelse i netværksmøder og gennem kurser har vi fået større viden, som vi prøver at bringe ind i så mange sammenhænge som muligt herunder også måltidet. Derfor sætter vi voksne flere ord på smags og duft oplevelsen under måltiderne eks. Surt, sødt, salt, bittert osv. Samt en beskrivelse af de forskellige teksturer: Blød, hård, knasende, sprød, kold, varm, lunken. Her belyses den sanseoplevelse der er under måltidet og der tilføres en Science tilgang til måltidet ved at kategorisere og beskrive. Hvad mon suppen er lavet af?

Vi formoder at det vil brede sig til børnene, som også bliver mere bevidste og nuanceret i deres sprog.

Efter et halvårs temaet om Eksperimenter er vi blevet dygtigere til at arbejde med åbne spørgsmål og undersøgende adfærd. Det prøver vi også at tage med til måltiderne. 

Derfor laver vi også små eksperimenter ved bordet: Her stiller vi åbne spørgsmål: F.eks. hvad mon der sker hvis vi drypper lidt rødbedesaft ned i glasset? Hvorfor synker rødbededråben ned på bunden? Hvad mon der sker hvis vi rører rundt med en gaffel. Kan man smage forskel? Kan man smage en farve?  Vi efterprøver de spørgsmål vi stiller i fællesskab. 

Vi har visualiseret nogle af suppeopskrifterne ved at tegne ingredienserne så børnene også kan ”læse en opskrift”. Herved får børnene kendskab til hvad det er de spiser og kan begynde at genkende de smage og farver der påvirker opskriften. Når de så smager på en ny suppe, oplever vi at de kan begynde at genkende ingredienser ud fra deres smagsoplevelse. Børnene kan tage oplevelsen med hjem ved at lave suppen hjemme sammen med mor og far. 

Adfærd ved måltidet (fra p møde sep 2023)

"Smagsprøver"

• At vi snakker om hvad der er på fadet i dag, måske er der noget nyt der skal smages.
• Vise begejstring over det vi skal have, vise som god rollemodel at man er tryg ved det vi skal spise.
• De voksne deler små overskuelige smagsprøver ud og sørger for at alle får af hele paletten, inden man får nr. 2 mad af samme slags. Vi spiser en mad ad gangen.
• Vi vil gerne at børnene bliver endnu bedre til at bede om smagsprøver, i stedet for først at fortælle hvad de ikke kan lide.
• Vi skal selvfølgelig have respekt for når børnene ikke kan lide maden. Men opmuntre til at smage, øve sig ved bare at smage lidt. Gøre det spændende hvor mange gange de skal smage før de har det OK med smagen.  Vi tvinger ikke men der er altid en lille smagsprøve på tallerken. 
• Som eksempel oplever vi at stort alle spiser sild af forskellig slags, efter nogle gange med små smagsprøver.
• Man bliver nødt til at tilpasse det at spise ligesom vi tilpasser pædagogikken. Vi er alle forskellige. Positiv respons fra de voksne.
• Alt efter alder kan de selv tage fra fadet anden gang hvor fadet sendes rundt.

Praktiske færdigheder ved bordet

• At børnene selv smører/laver deres mad 
• Vi vurderer hvornår barnet har gjort en indsats/øvet sig og vi differentierer kravene for f.eks. at spise med kniv og gaffel i forhold til børnene alder og nærmeste udviklingszone.
• Inviterer børn med til at lave mad og bage når de er utrygge ved maden.

Eftermiddagsmad

• Børnene tager deres drikkedunk og sætter sig ve­­­d bordet, og der kommer et fad rundt med mad.
• Gr.3 kommer ind for at spise, måske sidder de på gulvet

Vi skal have det sjovt når vi spiser. 

• Eks Rødbedesaft. Hulksuppe. Kun til kanten med vand.
• Byg din egen mad.
• Fester som farvedag, høstfest
• Dessert til festerne. 

Hvad tænker vi?

Miks grupperne så de store spiser med de små, måske til vores højtidsfester.

Børn, der er med til at lave mad. Små grupper. Hvem har været med til at lave maden og dække bordet.

Udfordringer

Alle gode principper bliver udfordret, når man sidder med mange børn (8-9).

Vi serverer for meget for børnene efter Corona, det skal aflæres, så de selv får lov til at tage fra fadet, som før Corona.

Faglig input - Mod på lyst til mad. 

Citater af pointer fra magasinet om det gode måltid i dagtilbud. se mere hvis interesse: www.emu.dk 2021

Forskningen viser: Børns spisevaner i de første leveår har afgørende betydning for deres udvikling af sundhed og livsstil senere i livet. De fleste 0-5-årige børn får dækket mellem 45 og 70 % af deres daglige energibehov i dagtilbuddet. Det pædagogiske personale spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at understøtte børns viden om og erfaringer med mad og måltider. Det pædagogiske personale fungerer som rollemodeller, som børnene søger støtte hos og spejler sig i. Fx viser et studie, at personalets spisning og fortælling om, hvordan maden smager, påvirker børnenes mod til at smage på forskellig slags mad (Sepp, 2017). Bjørgen, 2009; Hansen, Leer, Broström, Warrer & Jensen, 2018; Ray et al., 2016; Tuset, 2018; Sepp, 2017; Skolverket, 2014.

”Der er meget dannelse og social læring forbundet med måltiderne. Børnene lærer at være sammen om at spise, at vente på tur og at spise varieret. Vi kan gøre meget for madmod, hvis vi giver børnene nogle sunde madvaner og udfordrer dem ved at servere noget, de måske ikke får derhjemme. Måltidet er også et kulturmøde, hvor børn lærer, at mennesker er forskellige,” forklarer han. (Rune Asmund Sørensen, dagtilbudschef i Vejle Kommune)

Det ved vi om sociale samspil ved måltidet:

”Når vi som voksne tager styring under måltidet, hjælper vi alle børn ind i fællesskabet, fx ved at samtale om maden på bordet og hvordan den smager og er tilberedt.

Men børns trivsel ved måltidet hænger også sammen med, at de har indflydelse på rammerne for måltidet, og deres glæde ved at spise øges, når de indgår i et legende og eksperimenterende samspil med børn og voksne.

Og når de udfordrer normer og får fx god bordskik sammen kan det styrke børnenes følelse af fællesskab.”

”Det gode måltid i jeres dagtilbud. Normer, smagsoplevelser og plads til leg.” (EVA, 2019)

Hvordan vi ser sammenhængen mellem mad, måltider og børns maddannelse og vores arbejde med den Styrkede Pædagogisk Læreplan. Måltidets sociale fællesskab:

• At inddrage børn i madlavning og forberedelse.

Ved måltidet kan pædagogisk personale understøtte både

• Barnets sproglige og kommunikative kompetencer
• Social og personlig udvikling

Kultur, æstetik og fællesskab kan maddannelse spille en rolle. Her kan fx indgå

• Smagskompetencer
• Fællesskab og demokrati ved måltidet

Natur, udeliv og science

• Aktiviteter med og fokus på råvarer.
• Madretter
• Hvor gror ting vi spiser

Krop, sanser og bevægelse

• Styrkelse af finmotorik ved håndtering af bestik og ved selv smører sin mad.
• Sanse oplevelser med forskellige konsistens, tekstur og smags oplevelser
• Håndhygiejne

(Plukket fra EVA slice ”Pædagogens rolle under måltidet. Viden, refleksioner og aktiviteter til jeres arbejde med mad, måltider og maddannelse)

Uddrag af forældresvar og personalets refleksion

Fortæller jeres barn om den mad de får i Tyttebærhuset?

Mange svarer, at børnene fortæller hjemme hvad de har fået, få svarer ikke så ofte. 

Smagsprøver nævnes og børnene er selv overraskelse over, at de godt kan lide det. 

Børnene er blevet mere mad modige, der bliver ofte sagt, at det får vi også i børnehaven

Favoritretter: Tinas tomatsuppe, champignonsuppe, Tinas Hulk suppe, rødbeder, grød, makrel, torskerogn, kanelsukker, blåbær is, rugbrød med forskelligt pålæg, jord skokke suppe med bacon, abrikoser, dadler, laksepate, øllebrød, hytteost med marmelade, falafler, kippers, tomatcreme, kiwi med rosiner.

Vi har en kultur ved bordet hvor vi laver små smagsprøver. Fortæller jeres børn deres erfaring med de smagsprøver der får?

Størstedelen af svarene peger på at smagsprøver er en god ting. En nævner, at man aldrig skal presse børnene, men at det er godt at få mulighed for smag. Vi oplever, at det er blevet en kultur ved bordet at man får en smagsprøve, hvis man ikke vil have en hel mad. Børnene siger også selv, jeg vil gerne have en smagsprøve. Vi oplever at børnene er meget stolte når de får modet og smager på noget nyt, Det giver en stemning ved bordet, der gør at andre også får lyst til at smage. 

Udsagn: 

• Vi oplever jævnligt, at hun har smagt noget nyt, som hun ofte godt kan lide og gerne vil have
• Hun fortæller både hvad hun ikke troede hun kunne lide og ting som hun absolut ikke kunne lide, men alligevel smagte. 
• Hvis noget nyt kommer på bordet derhjemme, spørger han ofte om man må starte med en smagsprøve, som i børnehaven. Så begrebet lever...
• Han snakker kun godt om mad og at det er en god oplevelse med maden i børnehaven
  
  

Sætter barnet ord på hvordan maden smager?

Ikke så mange ord nævnes hjemme om hvordan maden smager. Måske vi kan udvide vores sprog i Tyttebærhuset?

Udsagn:

• Det er primært om det smager godt eller ej.
• “Den smager godt." Jeg kan lide alt”

Oplever I at børnene får meget anderledes mad her end derhjemme?

Mange oplever at vi får andet mad i børnehaven, 10 svarer dog nej.

De oplever at børnene er mere mad modige i børnehaven

At det smitter positivt af hjemme, og børnene vil smage mere hjemme.

Udsagn:

• Grød får de kun hjemme til morgenmad
• Hytteost med marmelade, Kippers, tomatcreme, kiwi med rosiner
• Mere varieret pålæg i børnehaven
• Han smager helt sikkert på nogle ting i børnehaven, som jeg ikke forestillet mig at han kan lide. Fx kippers og stegt sild
• Mit indtryk er, at han er mere "mad modig" i Tyttebær. Tit smager han først ting hos jer og efterfølgende vil han smage der herhjemme. f.eks. falafel og kippers. 
• Ikke rigtigt - dog virker det til at pigen er mere madmodig i børnehaven end hjemme
• Vi spiser ikke så meget grød 
• Vi får ikke ofte suppe hjemme
   

Giver den mad vi får i Tyttebærhuset inspiration til den mad I laver hjemme?

Børnene er blevet mere nysgerrig på forskellig mad

Der er flere eksempler på at Tyttebærhusets mad inspirer til den mad forældre laver hjemme

Vi har opskrifter på hjemmesiden, men der er ønske om flere.

Udsagn: 

• Ja supperne især og vi tester Tinas opskrifter. 
• Ja der kommer tit ting hun gerne vil have hjemme som hun har fået hos jer. 
• Måske tænker jeg lidt mere sæsonbaseret end før. Bedre til at huske tørret frugt osv. 

For at vi kan være 99% økologisk har vi en ugemadplan, hvor vi får grød en dag, rugbrød med pålæg, grønt/salat og måske lune små retter i 3 dage, og en dag med suppe. Det er lige så meget for at overholde budgettet. Vil I gerne gå på kompromis med økologien og menuen for at vi tilbyder noget andet?

Der er ikke tvivl om at vi fortsætter med økologi, det passer også god til vores andre værdier om natur og genbrug.

Udsagn: 

• Vores datter virker glad og mæt, så vi er meget tilfredse med måden I gør det på i dag.
• Der er noget trygt og genkendeligt i at de ved, hvilke ret det er på menuen de forskellige dage.
• Jeg synes ikke 100% økologi er altafgørende
• For 6 ud af 36 har det ikke betydning med økologi.
• For vores skyld behøver det ikke at være økologisk. Det er fint som det er. Men for vores skyld må I gerne gå på kompromis med økologien
   

I kan se hvad vi har fået at spise i den spiralkalender, der ligger på køkkenbordet? Er det noget i gør brug af, eller noget I ikke finder vigtigt?

9 ved at vi har bogen og kigger jævnligt

Resten vidste det ikke, og mange vil fremadrettet kigge.

Vi skriver i kalenderne for vores egen skyld og det er fint at forældre også kigger i bogen, det kan bidrage til barnet dialog om maden i hjemmet

”Fortæller børnene hvordan vi gør for, under og eftermåltidet?

Der bliver ikke fortalt så meget hjemme om hvad der sker ved bordet, når vi spiser. Vi vil minde forældrene om, at de gerne må komme på besøg.

Udsagn:

• Ja, de taler ofte om sange og manerer/ bordskik
• Vaske hænder, at man ikke må snakke med mad i munden
• Ja, og fortæller om sange der synges
• Hvem de sidder ved siden af
• Han har lige fortalt, at han selv smører leverpostej på, og det var han stolt over.

Nævn en skik ved bordet som I finder vigtigt?

De skikke vi har ved bordet, bliver bakket op ad forældrene

Udsagn:

• At man spiser pænt og sidder ordentligt på stolen.
• At man først begynder/tager noget fra fadet, når der er sagt “værsgo”  
• At man bliver siddende til alle, er færdige og at man hjælper med at rydde op. 
• Ro og start på samme tid. Tag af bordet, sige tak for mad. 
• At det skal være trygt og hyggeligt at spise sammen. 
• At der så vidt muligt er lidt ro og en stille hygge-stemning. Altså ikke råbe og afbryde alt for meget. 
• Sidde sammen, vente på hinanden, ikke tage mere, end hvad man kan spise, altid smage på maden og ikke sige “æd”, men hov det kan jeg ikke lide eller det har jeg ikke lært at spise endnu. Sige tak for mad osv.
• Bordskik og man taler sammen om dagens oplevelser.
• Måltider skal være hyggelige da en god grund stemning/ følelse giver mere overskud til at være nysgerrig og prøve noget nyt. Tid til at få spist sin mad. 
• At I spiser med kniv og gaffel så de lærer det. 
• At smage på det der bliver serveret
• Madglæde og madro

Fortæller barnet om hvad der sker ved bordet eller har I selv en oplevelse eller ide om det?

Kan I komme med et eksempel:"

Børnene fortæller ikke meget om hvad der sker ved bordet. Men er optaget af hvem de sidder sammen med, det sociale ved bordet. Så vores oplevelse og tolkning er at de oplever hyggelige og spændende dialoger i fællesskabet, omkring bordet.

Udsagn:

• Hun fortæller desværre ikke så meget. Vi har en idé om det, men det kunne være fint at få det gennemgået, så man også kan spørge ind til det af og til og den vej igennem få hende til at fortælle mere.
• Præcis i går fortalte han med stor begejstring af det var vigtigt at drikke vand til maden fordi det få hjulene nede i maven til at køre rundt så maden kom rigtigt rundt. Jeg forstiller mig at I får nogle gode snakke rundt om ved bordene.
• Vi ved, at der skal smages på maden. 
• Nej og nej. Det eneste vi ved om det, er den information vi får når vi selv spørger indtil det. 
• Jeg har en ide om, at det fungerer fint
• Vi hører mere om hvis der er sket noget specielt. Fx Blå mad ifm. farvedagen.
• Vi hører til grupperne der bliver spist i. Og hvem der sidder ved siden af hinanden.
• Ikke rigtigt men vi har oplevet til fødselsdage etc., hvordan der er bordskik og hænder over bord. 
• Det fortæller han ikke så meget om, mest hvem han sidder ved siden af
• Ja, hun fortæller tit, hvem hun har siddet sammen med, men ellers ikke.

Fortæller barnet om det de kan spise i naturen eller fra vores have?

Børnene fortæller hvad vi spiser i naturen og fra vores have. Det viser, at børnene fortæller om det vi oplever i naturen og kan huske ord for. (At de har haft dialogiske oplevelser)

Udsagn:

• Ja hun fortæller tit om ture hvor der er spist bær på turen, eller fasanen i Blåbær. 
• Ja rigtig meget - det går de meget op i. Bær fra skoven og giraftur med nye bøgeblade.
• Ja, de har spist fisk og kantareller i Blåbær. Plukket blåbær til den store guldmedalje
• Blåbær og noget fra grøntsager fra haven mener jeg 
• Hele vores bøgehæk er stort set spist herhjemme efter det er introduceret i børnehaven ..
• Ja - og herhjemme laves der så salat med bøgeblade, mælkebøtter mm
• Ja, vores ældste barn fortæller om mange ting, han har lært fra skovture etc
• Kartofler. Blåbær. Skovmyre. Spiselige bøgeblade Brombær, kantareller, hasselnødder, valnødder, svampe og kløver, brændenælde suppe osv. 

Hvordan oplever I, at vi inddrager børnene i arbejdet med råvarer og madlavning?

Det opleves at vi inddrager børnene i arbejdet med råvarer og madlavning. Det er også det, vi kalder at sysle, at gøre noget meningsfuldt som voksen og barn.

Måske kunne vi godt registrere hvem der har været med, men ofte er madlavningen en del af dagens gøremål, der driver børnene og de voksne. Pædagogisk er meget bevidste om at inddrage børnene og især de der har behov for opgaven, for det er lige netop der, at der er opgaver til alle. Vi registrer dog hvem, der er med til at bage boller om morgenen og til jul når vi bager pebernødder.

Udsagn:

• At I inddrager dem i madlavningen til diverse fester og til højtider. Det synes de er spændende.
• Jeg kan mærke han har en stor interesse for at lave mad hjemme. Jeg tror dette kommer fra børnehaven og også af at jeg inviterer til at han må hjælpe.
• Jeg synes det er så dejligt at køkkenet er en central del i huset og Tina skal bare have stor ros for den måde hun tager sig af vores dreng og ofte lader han være med til bagning. Det er noget han er meget glad for.
• De er med i køkkenhaven
• Vi ser da billeder af at nogle børn hjælper i køkkenet i Tyttebær. Vi ved dog ikke om vores eget barn har gjort det dér. Kunne måske være en idé at organisere det mere? (afkrydsningsliste så forskelle børn kommer i køkkenet hen over et halvår) Hun har dog lavet boller i Blåbærhuset. Det kunne nok også organiseres mere så børnene var en mere fast del af det.
• I Blåbær skærer de grønt, frugt og bager boller. 
• Meget. Han kender til alle spiselige planter og frugt, som er i Tyttebær og Blåbær
• Til høstfest var han meget engageret i at finde råvarer til festen
• Børnene hjælper til. Både inden ifm. specielle dage og i køkkenhaven
• Fra jord til bord. Det giver vildt god mening.  
• Han vil gerne hjælpe endnu mere til i køkkenet, og tager pludselig en ærer i at dække bord osv. 
• Haven og at de er med til at hente hestemøg, så, se det spire og gro. Hjælp i køkkenet. Det er superfedt at I er så inddragende!
• Godt, høst, beplantning, såning, vanding og generelt luge i bedene.. Han ELSKER det 

Hvad oplever I udfordrende eller mindre udfordrende ved børnenes madpakke?

Det er OK med fornuftige lækkerier i madpakken, men det behøver ikke ar være slik og kage, det får vi til festlige lejligheder. Der er andre måder at glæde barnet på end med slik. Fx små overraskelser. Vi vil gerne at forældrene bruger jeres sunde fornuft.

Udsagn: 

• De lærer også at styre en madpakke, hvilket de jo skal bruge i skolen.

Udsagn på udfordringer:

• Kreativiteten kan godt mangle lidt (fra vores side)
• Det kan være svært at vide hvad der lige vil blive spist, men vi tager det egentlig meget stille og roligt, for en leverpostej klapsammen eller delle er næsten altid et hit.

Hvad er det bedste barnet får med hjem fra Måltidet?

Udsagn: 

• Varieret mad og forskellige oplevelser. Og det at smage på noget, man måske troede man ikke kunne lide. 
• At børnene præsenteres for ting som de ikke nødvendigvis får herhjemme.
• Barnet er mere madmodig når barnet er “ på udebane” fremfor herhjemme
• At han lige pludselig kan lide noget nyt og at han rykker sig i at være mad modig. Han vil gerne hjælpe med mad og synes det bliver mere og mere interessant.
• Det fælles hygge og sociale i at sidde og spise sammen. Lærer bordskik og at spise med kniv og gaffel. 

Er I tilfredse med kostordningen eller ville I hellere være fri?

Alle er tilfredse med kostordningen, så der er ikke tvivl om at den fortsætter.

Vi skal selvfølgelig sikre, at alle bliver mætte. Vi oplever, at vi spørger om de er mere sultne, inden vi går fra bordet.

Udsagn: 

• Synes kostordningen er super, det giver en god snak ved bordet der bliver serveret det samme og der kommer måske andre ting på bordet end hjemme, som de lærer at smage. 
• Ja, meget tilfreds! Vi får et barn der bliver udfordret og får god mad. Farvetemaet var sjovt og jeres "temaer" med høstfest osv. er godt. 
• Vi synes det er superfint, at der er kostordning, det eneste der kan være et “problem”, er at han indimellem kommer hjem og ikke har spist særlig meget, da han ikke har kunne lide det der blev serveret. 
• Dejligt med kost ordning så alle sikres et godt måltid mad- fælles om at prøve nyt af, dejligt at slippe for madpakker 
• Vi er meget tilfredse og vil for alt i verden ikke af med den. Det er så godt og en kæmpe logistisk hjælp

Forældre evaluering af Havebesøg og opsamling fra forældremødet 2022

Opsamling fra forældremødet d. 11.10.2022

Tak for jeres deltagelse og de mange gode input I kom med. I fik drøftet forskelligt ude i grupperne og vi håber, at I fik svar på jeres konkrete spørgsmål. Hvis der mangler noget, skal I endelig sige til, det er jeres børnehave og vi skal finde de bedste løsninger i samarbejde med jer.
Alle jeres svar på vores evaluering af ”Havebesøg” kan ses herunder.

Vi har fået samlet vores og jeres ønsker til havebesøg.
Det vigtigste budskab er:

Det er skønt, at mange af jer gerne vil gøre lidt ekstra, men lige her frabeder vi os forplejning og aktiviteter.
I skal ikke iscenesætte noget.
I skal ikke være hjemme af den grund.
Børnene viser os haven eller deres sted og det er de rigtig stolte af.
Vi har selv forplejning med.
Det er et kort besøg med lidt leg i haven og måske besøger vi flere haver samme dag.

Det vi går efter ved Havebesøg:

Et større kendskabet til hinanden, et bidrag til de gode relationer og måske nye relationer
Kendskabet til lokalområdet
Ejerskab og stolthed over at vise sin have frem
Stolthed over at få det til opgave og selv klarer det.
Samtale om havebesøgene hjemme og i børnehaven.

Smtte – Havebesøg, oktober 2022

Sammenhæng:

Igennem mange år har Gr. 2 været på havebesøg i hinandens have. Et uforpligtende kort besøg. Vi har i personalegruppen haft forskellige forhåndsforståelser for hvad have besøg er. Derfor har vi valgt at evaluere havebesøg med forældrene for at få deres perspektiv med i forbindelse med forældremødet oktober 2022 og der bud indgår derfor i denne SMTTE.

Vi oplever at besøgene skaber et større netværk i børnegruppen og større kendskab til hinanden. Børnene glæder sig meget til havebesøg og de kender flere steder i byen og ser hvor hinanden bor.

Børnene viser med stor glæde gerne sin have frem. De er på hjemmebane, og de viser en anden side af sig selv overfor de andre børn i gruppen. Det er med til at styrke relationerne. Børnene fortæller hjemme om havebesøg hos kammeraterne. Det giver efterfølgende anledning til en snak om, hvilke regler og muligheder, der er i egen og andres have. Havebesøgene er dermed med til at give barnet lyst til at besøge kammeraterne, som er springbræt til at komme i gang med legeaftaler.

Det OK med forældrene, at børnehaven kommer når de ikke er hjemme. En forælder siger:

Det giver børnene mere 'ansvar', at de selv skal vise deres haver frem for vennerne. Vi kan jo altid invitere gruppen hjem, hvis vi skulle være hjemme. En anden siger: ”At der skal være et rent børnehave arrangement." Ingen forventninger/forskelle for børnene - der er "bare en have med hvad det nu indeholder.”

Børnene får et større kendskab til lokalområdet, det lader til at give fixpunkter i lokalområdet. De kan udpege, hvor flere børn fra gruppen bor henne eller i hvilken retning. En dreng oplever, at det er fedt pludselig at kunne fortælle familien, at her bor den og den fra børnehaven. Børnene kan også vise hvilken vej man kommer til de forskellige haver. De kender også steder i byen, som familien ikke kender.

Mål:

• Skabe mulighed for større kendskab til hinanden
• Skabe netværk i børnegruppen og større kendskab til hinanden,
• Giv barnet lyst til at besøge hinanden f.eks. lave legeaftaler. 
• At børnene selv viser sin have frem
• At børnene selv fortæller om haven og de muligheder der er. 
• Give børnene kendskab til lokalområdet 
• Der er forskellige regler i de forskellige haver.
• Opleve forskelligheder og ligheder i måden man bor på.
• At glæde mig til at det bliver min tur.
• At se tilbage på besøget, at mindes og huske.

Tegn:

• At børnene viser haven frem og fortælle hvad man kan og må der.
• At børnene oplever ejerskab og viser stolthed over at få det til opgave og selv klarer det.
• At børnene viser vejen
• At børnene snakker om hvor de bor i forhold til hinanden og i hvilken retning
• At børnene samtaler om havebesøgene hjemme og i børnehaven.
• At børnene glæder sig til at besøge egen og andres have
• Ingen iscenesættelse fra forældre

Tiltag:

• Aftale med forældre hvilken dag man kommer forbi
• Gr. 2 kommer til alles haver i løbet af efteråret.
• Det er et kort besøg.
• Haver i samme kvarter kan besøges samme dag.
• Vi frabeder os forplejning og aktiviteter. Info om dette når besøget arrangeres.
• Smtte uddeles til forældrene 

Evaluering:

• Foto på Aula
• Forældremøde d. 11.10.2022. via spørgeskema
• Personalemøde d. 5.10.2022
• Bestyrelsesmøde d. 21.11.2022

Kommunikation: “Kan det ikke bare være et sted?”

Jo, det kan det.
Al kommunikation skal foregå på Aula

Vi bruger ikke SMS længere, alle beskeder skal gå via Aula

Planlagte ting skal være i Aula kalenderen med praktisk information.
Vi sender ikke beskeder om aktiviteter på Aula – Det gør vi kun hvis der med kort varsel er ændringer om evt. mødetid hvis vi eks. skal nå en bus.

Det er vigtigt at tidspunkter for afhentning passer. For når vi tager på ture, kigger vi ofte på hvornår vi skal være hjemme. Husk! at ændre tiden hjemmefra eller på telefonen fra morgenstuden.

Vi sender hver d. 1 et Link til Nyt fra Tyttebærhuset, på hjemmesiden - det er for at alle kan se det, også børn som endnu ikke er startet og derfor ikke kan tilgå Aula. Samt til vores samarbejdspartner, kollegaer og frivillige

Andet relevante informationer på hjemmesiden:
Bestyrelse og Støtteforeningen
Læreplaner og andre informationer.
Kvalitetsrapporter, tilsyn og eks. jeres svar her fra mødet.
Kalender for året, til glæde for især folk udefra.

Hermed svarene på spørgsmål stillet forældre inden forældremødet d. 11.10.2022:

Har havebesøgene skabt større netværk i børnegruppen og større kendskab til hinanden? Har du et eksempel?Ja det synes jeg. Han var stolt efter havebesøget og fortæller glad om besøg i andres haver.

• Ja, det var stort for hende med havebesøg og en rigtig god indgangsvinkel til at føle sig særlig og velkommen i gruppen som ny.
• Ja. Hun snakker ofte om, hvor de andre bor i byen og hvad man kan lege med de forskellige steder
• Ja, ved at kunne fortælle om sjove oplevelser
• Det er noget som hun har talt meget om. Det virker som et rigtig godt koncept. Vi håber at det er noget som vil fortsætte for de næste børn.
• Ja,Ja, Yes, Ja bestemt
• Vi har ikke så meget tid til legeaftaler i hverdagen men det har gjort at hun nu er bekendt med hvem bor hvor så er sikker på det er givet godt ud senere hen også når de måske slev begynder at cykle osv.
• Hun siger tit “her bor” eller “op af denne vej bor”. Vi oplever det som en virkelig god aktivitet, de går langt, kender flere steder rundt i byen og ser hvor hinanden bor, det er virkelig fint.
• Ved ikke om det har givet et større netværk, men det har gjort at de ved, hvor hinanden bor og hvad vennerne har af sjove ting i deres haver. Det lyder altid til at have været spændende.
• Ja. Ida ved næsten hvilken vej alle børnene i gruppen bor på
• Ja, hun kan genkende når man kører forbi de forskellige gader og siger der bor….
• Ja, det er meget populært og vi oplever at de glæder sig utroligt meget. Både til at besøge, men især også at vise haven til resten af gruppen.
• Han var netop startet midt i august, så vi har ikke en før/efter havebesøg-erfaring. Men vi synes det har været enormt godt for ham hurtigere at danne sig en relation til legekammerater. Og han kommer hver gang stolt hjem og fortæller om sine nye havebesøg.
• Det er ikke noget vi har bemærket
• Nej, men jeg syntes det er en rigtig god ide
• Endnu ikke. Synes det er en rigtig god ide og vi bakker meget op om det.
• Ja, stor betydning for “værten” og stor opmærksomhed fra alle børnene, hvem de skal besøge og hvad de har lavet/været i haven.
• Et eksempel kunne være at han kom på besøg i haven med sine forældre, og der snakkede vi om at de havde besøgt han have og at han glædede sig til at børnehavevennerne kom hjem til ham. Men det er ikke fordi vi føler at han har skabt et større netværk via havebesøgene.
• Det har givet øget kendskab - snak om de forskellige haver og muligheder der. Og interesse i at vise, hvor de gik.
• Hun kan vise hvor andre børn bor, når vi går ture i byen.
• Ikke havebesøg endnu
• Havebesøg er supergodt og hun har været rigtig glad for det. Det er hyggeligt for hende og mig at hun kan fortælle hvor hendes venner bor når vi cykler rundt i byen.
• Ja, det er der ingen tvivl om.
• Vi har ikke prøvet det endnu men synes det er et godt koncept
• Vi har prøvet det med skolen for 1. klasse og der gav det rigtig god værdi.
• Nej, Nej, Pas
• Det er ikke noget vi har bemærket
• Nej, men jeg syntes det er en rigtig god ide
• Endnu ikke. Synes det er en rigtig god ide og vi bakker meget op om det.

Har havebesøgende været med til at give barnet lyst til at besøge kammeraterne/legeaftaler?Har du et eksempel?

• Ja, Ja, Ja meget, Ja,
• Ja på sin vis - i hvert fald at være mere åben og give plads til alle venner i bh.
• Tænker det ikke som en direkte årsag til legeaftaler
• Ja. Flere har spurgt mig om de må komme hjem til vores pige og lege på dobbelt-rutsjebanen.
• Ja, det har givet anledning til at lave legeaftaler på legepladser tæt ved de andre børn.
• Meget snak om hvor andre børn bor
• Ja der er tale om legeaftaler hele tiden og vi syntes efter hånden det fylder næsten for meget
• Det har vi ikke oplevet, men det skyldes nok nærmere vores manglende tid til legeaftaler.
• Ikke mere end før.
• Ja, der har gjort at vores søn gerne vil på besøg hos nogle af de andre.
• Ved ikke om det er have besøgendes skyld, men hun er altid klar på legeaftale
• Ja men det havde han også før. Så måske ikke i større grad end det allerede var tilfældet.
• Lysten er stor i forvejen
• Endnu ikke. Men vi bakker op.
• Der har ikke været flere legeaftaler siden havebesøg.
• Oplever lige så meget, at det kommer gennem leg i børnehaven
• Jeg tror mere det er samværet i børnehavetiden der skaber relationerne og lysten.
• Tror jeg, de er i hvert fald blevet talt om legeaftale ifm. havebesøgene. Vi har dog ikke forfulgt det endnu.
• Vi har ikke lavet nogle aftaler ud fra havebesøgene.
• Ja, han har gerne ville besøge vennerne igen.
• Ja. Andre børn har spændende ting i haverne.
• De ved hvor alle bor
• Tror det vil være et hit til den tid
• Er sikker på det har bidraget/vil bidrage men har ikke et eksempel lige
• Det har i hvert fald skabt snak omkring andres værelser og ønske om eventuelle legeaftaler.

Oplever I, at børnene gerne vil vise sin have frem? Har du et eksempel?

• Ja, Ja, Ja, Ja, Ja, Ja
• Meget gerne.
• Ja, i stor grad. Der er en stor dag når ens have skal besøges
• Ja, det har fyldt rigtig meget hos Iben
• Ja, selvom genertheden godt kan skjule det på dagen, så er det noget som der blev talt meget om inden og også bringes op her efterfølgende.
• Ja, have og legetøj.
• Ja meget stolt over havebesøget
• Meget gerne. Vores børn har været virkelig glade for at vise deres hus og have frem!
• Ja, hun har glædet sig meget og fortæller om de havebesøg hun har været på.
• Ja, det ville han gerne - og vise de ting vi har i haven/alle hans køretøjer ;)
• Hun glæder sig hver gang der er have besøg, også da de skulle hjem til os
• Ja, dog har vi ikke så meget legeplads, men en stor sø at fiske i
• Ja hun snakker meget om det derhjemme
• Ja, Han glædede sig rigtig meget, bl.a. til at vise sin vandkanal og sit fodboldmål. Og til at byde på en snack :-)
• Det forestiller jeg mig meget at de vil.
• Ja, der blev talt mange dage ned :)
• Ja. han var pavestolt. Og vi synes det har været et godt springbræt til legeaftaler, især fordi han var/er ny i flokken.
• De glæder sig meget er min oplevelse. Det er da fedt at vise alle børnehavevennerne hvor man bor.
• Ja meget gerne, det sejt at vise hvad man har og lege med i haven.
• Ja, så meget at Johan næsten har været utålmodig for, hvornår det blev "hans tur".
• Ja, havebesøgene er en rigtig god ide. Børnene er på hjemmebane, og måske de kan vise en anden side af sig selv overfor de andre børn i gruppen, når de er i vante omgivelser.
• Meget. Aske har glædet sig meget til det blev hans tur.
• Ja vi havde en rigtig dejlig dag
• Ja det oplevede vi
• Hun viste stolt sin have og sit hus frem da han havde gruppen med hjemme i sin tid :) og glædede sig til at det blev hans tur!

 
Fortæller børnene om de andre børns haver, de muligheder der er og måske de forskellige regler der er i de forskellige haver?Har du et eksempel?

• Ja, Ja, Ja meget, Ja lidt, Ja, Ja
• Nej, Ja/nej
• Ja i stor stil og vi ser billeder på aula.
• Hun fortæller mere om hvor de forskellige bor end hvad deres haver har af spændende ting.
• Gerne når vi går tur. Lader til at give fixpunkter i lokalområdet
• Mere om hvad der var i haven og hvad de fik at spise
• Ja, Hun har flere gange snakket om de andres haver, legestativer mm.
• Det er vores indtryk, at der er stor forskel på, hvor meget forældrene har gjort ud af det. Nogle er hjemme og har planlagt aktiviteter, imens andre ser det som det der er - et havebesøg. Det kunne være fint med fælles retningslinjer, da nogle børn kan blive skuffede over, at deres forældre desværre ikke har mulighed for at tage en fridag for at planlægge en masse.
• Ja hvad de har af legetøj og udendørs ting
• Ja fx hvor mange man må være i en trampolin. At der er nogle træer man må klatre i og andre ikke. Gav anledning til en snak om at det er de voksne man er hjemme ved, der bestemmer reglerne - ligesom at der i børnehaven er regler.
• Ikke oplevet endnu.
• Der er blevet fortalt rigtig meget. Både om hvordan haverne var, legesagerne i haven, om blomsterne og om gåturen dertil/fra.
• Ja. Se svar i spørgsmål 1.
• Ja, men ikke detaljeret
• Ja det har været et godt samtaleemne efter hvert havebesøg, hvad der var i haven mv.
• Ja nogen har kæmpe æbletræer andre katte
• Ja, og hvad der er i haven, jordbær, høns, trampolin, æbletræer………
• Ja, han har fortalt efter et havebesøg, fortalt om de regler, der har været i den pågældende have, og det har efterfølgende givet anledning til en snak om, hvilke regler og muligheder, der er i vores egen have.
• Vi ser ofte billederne, og spørger ind til havebesøgene. I forhold til "regler" i haven, så lød det som om han havde fuldstændig styr på trampolin og have "regler" hjemme hos os.
• Vi har hørt om de forskellige faciliteter og set billeder sammen. Og ift. regler; så mange må være på trampolinen ad gangen mm.
• Ja! Der blev altid snakket om det seje legetøj
• Vi har hørt lidt om hvad andre havde i deres haver ja. Ikke så meget om regler. Men det har skabt ønske om ting man godt kunne tænke sig som man måske ikke lige vidste man kunne få.

Oplever I at det giver børnene et større kendskab til lokalområdet? Har du et eksempel?

• Ja, Ja, Ja, ja, Ja
• Nej
• Ja, viser mange veje som jeg ikke kendte.
• Ja, gåturene derhen
• Bestemt. Generelt er alle turene rigtig gode og der bliver udpeget mange steder når vi cykler rundt i området.
• Meget godt
• Ja, klart. Se svar ovenfor
• Ja og de får en fornemmelse af, hvor de forskellige kammerater bor.
• Ja, de ved hvor hinanden bor, når man kommer forbi der.
• Ja også hvilken vej man kommer til de forskellige haver. Hun vender også steder i byen vi ikke kender
• Ja, som skrevet i 1)
• Ja hun genkender områder i byen og kan nævne hvor nogle børn bor i byen
• Ja helt klart. De synes det er spændende at se hvor hinanden bor. Og giver større kendskab til byen også - vores dreng oplever det er fedt pludselig at kunne fortælle os i familien at her bor den og den fra børnehaven.
• Ja det er jeg sikker på at det gør
• Det forestiller jeg mig.
• Ja, der bliver peget og fortalt om hvem der bor hvor, når vi går, cykler og kører gennem byen.
• Ja, han kan udpege de andres haver, når vi går tur.
• Ja jf. svar på spørm. 1.
• Ja og fornemmelse af hvor kammeraterne bor
• Han kan nu udpege hvor flere børn fra gruppen bor henne eller i hvilken retning
• Ja, han kan i hvert fald huske hvor nogle af de andre fra gruppen bor og at han har været hjemme ved dem. Bedst dem tæt på hvor vi bor, for så kommer vi forbi når vi går ture eller på legepladsen.
• Det er svært at svare på. For han har de enkelte hjem og haver fyldt mere end turene rundt i byen. Det er dog mit indtryk, at det er spændende for ham at gå derhen.
• Ja - hun kender mere og mere byen, og legepladserne.
• Ja meget
• Helt klart. Børnene vidste præcis hvor de andre bor
• Ja absolut. Alle ture rundt er godt.
• Ja. Hun fortæller tit hvis vi kommer forbi hvor han har været på havebesøg eller fødselsdag fx.

Er det OK, at vi kommer når I ikke er hjemme, vi har praksis for altid at fortæller jer inden vi kommer.Har du et eksempel?

• Ja, Ja, Ja, Ja, Ja, Ja
• Meget fint.
• Ja, det er helt ok.
• Det er super fint
• Bestemt. Det er også hyggeligt at være hjemme og se hvordan børnene hygger sig og undersøger haven.
• Det er ok
• Ja i er altid velkommen
• Ja da
• Ja, det bør være udgangspunktet. Formålet er vel, at det enkelte barn skal vise sin have frem og fortælle uden forældrenes tilstedeværelse.
• Helt OK herfra.
• Det er helt i orden
• Ja men vi vil gerne informeres inden
• Ja det er helt ok. Jeg ville dog helst være hjemme og derfor have haft besked lidt før, for denne gang kunne vi ikke få det planlagt så vi var hjemme (modsat storesøsteren for to år siden). Men så er det jo rigtig fint at I åbner op for at man jo selv kan komme på besøg i børnehaven en anden dag, så man får større kendskab til de andre børn og oplever ens eget barn sammen med gruppen.
• Ja helt sikkert
• Ja god ide. I er altid velkomne.
• Det er absolut ok!! Det giver også børnene mere ‘ansvar’ at de selv skal vise deres haver frem for vennerne. Vi kan jo “altid” invitere gruppen hjem, hvis vi skulle være hjemme - eller til fødselsdagsfejring
• Det fungerer upåklageligt.
• Det er rigtig fint. Så er alle børn lige på det punkt. Jeg kunne godt forestille mig at det kunne give slagside hvis mange forældre var hjemme, men nogle ikke var.
• Ja det hyggelig, tror børnene viser lidt mere stolt frem når forældre ikke er hjemme.
• Tænker måske det skal være når der ikke er forældre hjemme. Et rent børnehavearrangement. Ingen forventninger/forskelle for børnene - der er “bare” en have med hvad det nu indeholder.
• Ja det er fint at I besøger haven, selvom vi ikke er hjemme.
• Det er helt fint og dejligt uformelt. Jeg kom hjem efter børnenes ankomst, hvilket også fungerede fint.
• Ja rigtig fint.
• Det er så fint
• Vi var hjemme men det havde også været helt fint at vi ikke var hjemme
• Ja da.
• Det må i gerne
• Ja det er helt fint.
• Det er helt fint! Men det er også rart at man ved i kommer på forhånd så man kan fjerne evt. Skrøbelige ting eller sådan.

 
Emner/aktiviteter du/I gerne vil høre om til forældremødet: 

• Overgang til skole - hvordan foregår det
• Synes jeg har rimelig god indsigt ;-) Håber bare I kan lave alle de godt gr. 1 aktiviteter i år.
• Overgangen fra børnehave til skole.
• Skole: hvornår vurderes børnene skoleparat? Går I på besøg henne i skolen? Hvad skal man gøre for at forberede sit barn på at starte i skolen?
• Måske lidt om processen mod skolestart
• Synes som altid det er spændende at der bliver fortalt ud fra årshjulet og hvilke aktiviteter der er planlagt (både de fra årshjulet og de extra oplevelser (teater, museum m.m.))
• Nej
• Vi kommer desværre ikke
• Det er altid rart at høre, hvis vi kan gøre noget, der gør hverdagen bedre for jer. Fx ting i skal bruge, ting vi kan gøre/huske mm.
• Jeres spareplaner
• Om hverdagen.
• Sammenspil i børnegruppen

Har du ønsker og ideer til børnehaven, som du gerne vil, at vi forholder os til?
 

• Vi synes børnehaven allerede gør rigtig mange spændende og gode ting for børnene. Vores piger er rigtig glade for at gå i Tyttebærhuset.
• Legegrupper med hjem som de gør i skolen. Hvor i måske laver en gruppe på tre el. 4 forskellige børn og så bytter man på kryds og tværs. Vi mener at aftale om legeaftaler fra dag til dag skaber mere panik, kaos og jalousi og rigtig meget uro når de bliver hentet så det kunne måske bære med til at give lidt mere ro i hverdagen
• Har I brug for at vi som forældre hjælper lidt mere til med nogle ting, nu at I også skal spare lidt?
• I gør det supergodt
• I gør det knaldhamrendes godt alle sammen!!!!
• Arbejdsdag må gerne ligge på en fast dato - så kan den forhåbentlig lægges ind i kalenderen, så flere kan komme med. Superfint med de prioriterede ark!!
• Der kan være store forventninger til Havebesøg fra barnet/børnene som ikke kan opfyldes hjemme hos alle, hvis de oplever at havebesøg nogle gange inkludere fx kage eller saftevand. Kan det gøre nogle børn kede af det, hvis havebesøget hos dem ikke ‘lever op til standarden’?
• At de voksne som en fast ting initierer at drikkedunken findes frem og tages med til bordet både til formiddagsmad og eftermiddagsmad, så børnene får væske i løbet af dagen. Det er for stor en opgave for børnene selv at huske at drikke. Mere næring i eftermiddagsmåltidet (den har vi haft oppe tidligere af flere omgange).
• Nej
• Man kan overveje om kommunikationen helt skal flyttes til aula. Det er lige nu to kanaler og man ved aldrig helt (som ny) hvad man finder hvor. Vi tjekker i forvejen Aula hele tiden (os med skolebørn og som har haft børn i vuggestue, så det er en vane der er indarbejdet. Ligeledes er denne invitation jo kommet på aula. Én platform er bedre end to for at ramme flere :-)
• Han er lige startet i dag, så ingen ønsker og ideer endnu.

Tak for deltagelse og den gode opbakning til forældremødet. Vi drøfter jeres besvarelser i bestyrelsen og personalegruppen og der er helt sikkert gode ideer vi vil benytte os af. Tak for den store anerkendelse I giver, det er dejligt at I oplever vores intentioner, det giver masser af energi til vores arbejde og samarbejde med jer.

Pdf. forældre bidrag til evaluering af brug af Aula 2021